Lidl sender "madkundskab for skoleelever" via de sociale medier
Kokkelandsholdets holdkaptajn Christian Wellendorf underviser i den kommende tid i madkundskab på Lidls Facebook og Instagram, skriver Lidl i en pressemeddelelse.
Den tyskejede discountkæde er vært for madkundskabsundervisningen, mens de danske skolelever knokler med børgerne derhjemme.
- Jeg glæder mig meget til at komme i køkkenet og vise en masse børn, hvordan man kan lave god mad til sig selv og sin familie derhjemme. Jeg håber, jeg kan være med til at lære dem nogle nye, seje skills i køkkenet og vise, at madkundskab godt kan være sjovt og lærerigt – selvom det er derhjemme og fra en skærm, siger Christian Wellendorf.
Han kan allerede nu løfte sløret for, at der udover ’Gourmettoast for hele familien’ også kommer både ’Stegt kylling og godt med grønt’, ’Familiefisk og grove kartofler’ og ’Pasta Perfektion’ på menuen. Han vil også afsløre sine hemmelige tricks til, hvordan du pocherer æg som en mesterkok.
Madkundskabsklasserne kommer til at vare mellem 10 og 20 minutter og vil blive sendt første gang onsdag kl. 15. Interesserede kan følge med løbende på Lidls Facebook og Instagram, hvor begivenheder vil blive oprettet forud for madkundskabsklasserne. De næste planlagte madkundskabsklasser med Lidl bliver sendt fredag d. 27/3 kl. 10:00, mandag d. 30/3 kl. 10:00 og onsdag d. 1/4 kl. 10:00. Klasserne vil være tilgængelige online, hvis man ønsker at gøre brug af dem på et andet tidspunkt.