Lidl samler flaskepant til syge børn

Lidl 5. maj 2015 -
This describes the image

Lidl har indgået en treårige aftale med Danske Hospitalsklovne, skriver discountkæden i en pressemeddelelse. Aftalen er en partnerskabsaftale og Lidl bliver hovedsponsor for organisationen.

Aftalen betyder også, at Lidls kunder kan støtte hospitalsklovnene på det nærmeste sygehus, når de afleverer deres flaskepant i Lidl.

- Hvis kunderne tager godt imod pantknappen, vil donationer herfra sammen med Lidls hovedsponsorat betyde, at vi kan øge antallet af besøg på landets børneafdelinger betydeligt. Dermed vil flere tusind børn årligt kunne se frem til en klovnehånd at holde i, siger Kenneth Øhrberg, direktør i Danske Hospitalsklovne.

- Vi har løbende arbejdet sammen med Danske Hospitalsklovne, og jeg er rigtig glad for, at vi nu har indgået et fast strategisk samarbejde, der i endnu højere grad støtter op om hospitalsklovnenes vigtige arbejde, siger administrerende direktør i Lidl Danmark, Finn Tang.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Foto: Lidl

Adm. direktør Finn Tang fra Lidl Danmark fejrer det nye partnerskab med hospitalsklovnen Flip foran en af Lidl nye pantautomater med donationsknap.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?