Lidl øjner muligheder i Fredericia

Lidl 31. aug 2021 -
This describes the image
Genrefoto: Lidl Danmark
  • Lidl vil åbne butik nummer to i Fredericia, men projektet kræver en ny lokalplan for området, der i dag huser autoværksted

Fredericia kan snart blive en dagligvarebutik rigere. Den tyske discountkæde Lidl planlægger at åbne endnu en butik i byen, men den ønskede placering kræver ny lokalplan for den ønskede placering, som i dag huser et autoværksted.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Præcis hvor i Fredericia det omtalte autoværksted og Lidls nye ønskeplacering befinder sig, står dog stadig hen i det uvisse. Loven om aktindsigt gør nemlig, at kommunen ikke er forpligtiget til at offentliggøre den slags oplysninger før en egentlig politisk behandling af lokalplansforslaget finder sted. Det er muligt at udelade den slags oplysninger, hvis kommunen skønner det kan skade Lidl, Lidls byggefirma eller andre parter såsom det fraflyttende autoværksted, hvis oplysningerne bliver offentligt kendt.

- Ejendommen er udlejet til erhvervsvirksomhed, og på nuværende tidspunkt er det kun den ene part i lejeforholdet, der er bekendt med projektidéen. De berørte medarbejdere er ikke orienteret om projektidéen, fortsætter han: - I sagens natur er øvrige tredjemænd (bank, leverandører, ansatte) heller ikke orienteret.

Forløber processen som forventet, og får Lidl tilladelse, bliver det ikke før i slutningen af 2022  - og muligvis i 2023 - at Lidl kan bygge filial nummer to i Fredericia.

Opdateret 31. aug 2021