Lidl fører an i bake off-kapløb

Lidl 24. jun 2021 -
This describes the image
Foto: Lidl Danmark
  • I en ny rundspørge scorer discountkæden Lidl højest, når det kommer til kundernes tilfredshed med kædernes bagerprodukter

I en ny rundspørge blandt kunderne scorer discountkæden Lidl højest, når det kommer til ni supermarkedskæders bageriprodukter. Kædernes produkter er i en rundspørge -  udført af Yougov på vegne af BT - blevet vurderet på tre parametre: Kvalitet, udvalg og kundernes generelle indtryk af bagerafdelingen.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse. 

- Vi er selvfølgelig helt vildt glade for, at danskerne mener, at Lidl har de bedste brød og kager. Vores ambition er at være danskernes førstevalg – også når det gælder friskbagt bake off til en stærk pris. Derfor bager vores butikker også tre gange om dagen, så det altid er frisk bake off, kunderne får med hjem i poserne. Vi har samtidig over 45 bake off-artikler i fast sortiment – samt to løbende kampagnevarer om måneden – som sikrer et stort og varieret udvalg. Det har vist sig at være en stor succes,” siger Anders Frydendahl, salgsdirektør i Lidl Danmark.

Lidl har tidligere vundet i forskellige opgørelser over bageriprodukter, men kategorien har i den senere tid fået mere bevågenhed fra kæden, lyder det.

- Bake off har i en længere periode været en klar strategisk satsning for os, og vi ved, at danskerne sætter pris på friske varer af høj kvalitet til en pris, hvor alle kan være med. Internationalt i Lidl har vi egne produktionsfaciliteter og en stærk værdikæde med fokus på høj kvalitet i vores bake off, og i Danmark har vi også valgt at indgå lokale aftaler med danske leverandører, som vi i tæt samarbejde med udarbejder opskrifter og definerer den høje kvalitet, og det er der kommet en masse lækkert bake off ud af, blandt andet softkernerugbrød, foccacia, pølsehorn, romkugler og øko-brød, siger Lidl Danmarks adm. direktør, Jens Stratmann

Sådan placerer kæderne sig:

1.-plads – Lidl

2.-plads – Kvickly

3.-plads – Bilka

4.-plads – SuperBrugsen

5.-plads – Føtex

6.-plads – Aldi

7.-plads – Rema 1000

8.-plads – Netto

9.-plads – Fakta

Opdateret 24. jun 2021