Lidl-event giver motivation til butikslederne

Lidl 21. feb 2017 -
This describes the image
| Lidls top indledte eventen med en peptalk Foto: Helle-Karin Helstrand|

Butikschef i Lidl Vallensbæk: ”Dagen øger motivationen hos mine souschefer”

28-årige Jakob Brøndum har været butikschef i Lidl i Vallensbæk i tre år og har sine tre souschefer med til Lidls event.

- Det er et spændende arrangement. Jeg har været til noget lignende tidligere, men denne gang er mine souschefer med, og det betyder, at vi har en fælles oplevelse, som vi kan bruge sammen, når vi kommer hjem, siger Jakob Brøndum.

- Jeg forventer, at en sådan oplevelse styrker motivationen for mine souschefer, siger butikschefen, der tidligere har arbejdet i Dansk Supermarkeds Føtex og Netto, hvor han blandt andet var butikschef.

- Det gode ved Lidl er blandt andet, at man kan komme videre. Jeg har ambitioner om at blive distriktschef. Vil man til udlandet, kan det også lade sig gøre, siger Jakob Brøndum.

 

Souschef i Lidl i Maribo: ”Vi får et skulderklap i dag”

26-årige Tanja Hansen har arbejdet i Lidl, siden hun afsluttede sin uddannelse som salgsassistent i Coop for syv år siden. I dag er hun souschef i Lidls butik i Maribo.

- Det er en spændende dag, og jeg synes, at vi får et skulderklap, når ledelsen siger, at det er os, der får kunderne til at komme igen, smiler Tanja Hansen og tilføjer, at det er rart at møde kædens ”topbosser”.

- Dem ser vi jo ikke hver dag. Det er også godt at få at vide, at det er ok at lave en fejl – det er kun menneskeligt, siger hun.

- Men den faste struktur i Lidl gør, at man ikke så let laver fejl. Det kan jeg godt lide ved Lidl, siger Tanja Hansen og tilføjer, at hun også lærer nyt i dag.

- Jeg kommer hjem med ekstra blod på tanden til at kæmpe videre i butikken, siger hun og tilføjer, at hun med tiden gerne vil være butikschef.

 

Opdateret 10. nov 2020