Unilever får vegetarer som ny målgruppe
En af Europas største fødevareproducenter, Unilever, går nu for alvor ind på markedet for vegetarkost. I løbet af 2017 vil op mod 500 produkter fra Unilever få et særligt mærke, der viser, at produktet kan anvendes til et vegetarmåltid.
Den britisk-hollandske fødevarekoncern Unilever har netop indgået et partnerskab med European Vegetarian Union (EVU) om at støtte og inspirere de forbrugere, som ønsker at skære ned på det daglige kødforbrug og samtidig ønsker at spise godt og varieret.
Partnerskabet drejer sig om mærkningen V-Label EU. EVU er en sammenslutning af euro-pæiske vegetarforeninger, bl.a. Dansk Vegetarforening.
– Selv om ikke alle helt udelader kødet, så vælger mange europæiske forbrugere at øge mængden af vegetariske ingredienser i kosten. Og uanset om det handler om sundheds-mæssige, etiske eller miljømæssige hensyn, så ser Unilever denne trend som positiv, siger Vice President i Unilever Foods Europa, Pablo Perversi, i en pressemeddelelse.
Unilever er den første virksomhed, der indgår et samarbejde med EVU.
Kødfri dage
Baggrunden er, at kødfri dage bliver stadig mere populære, men at mange forbrugere savner inspiration til at tilberede vegetarmåltider. Ifølge det britiske analysefi rma Mintelfortæller en tredjedel af alle forbrugere i Europa, at de aktivt forsøger at mindske deres kødforbrug ved at indføre kødfri dage hver uge.
I Tyskland oplyser tre ud af 10 forbrugere, at de har haft en kødfri dag hver uge. Det er denne trend, Unilever nu kommer i møde. Samarbejdet med EVU indebærer, at Unilever kan tilbyde forbrugerne en fælles mærkning for vegetarindholdet på tværs af alle produktgrupper.
Unilever vil desuden gennemføre nogle ændringer i opskrifterne på virksomhedens vege-tariske/veganske produkter, så næsten 500 produkter ved udgangen af 2017 tydeligt vil være mærket med EVU’s V-mærke på indpakningen.
Mange af Unilevers varemærker vil desuden formidle vegetaropskrifter og inspiration til måltider i butikkerne på via sociale medier.