Underskuddet fortsætter for De 5 Gaarde

Leverandører 28. nov 2022 -
This describes the image
Foto: De 5 Gårde
  • Selskabet, der sælger fødevarer og har Troels Holch Povlsen og HKH Prins Joachim i ejerkredsen, taber fortsat penge. Ledelsen venter bedre tider forude 

Skrevet af: Søren Tougaard

De 5 Gaarde, der sælger kvalitetsfødevarer fra danske gårde og produktioner, formåede heller ikke i det skæve regnskabsår 2021/22 at vende minus til plus. 

Her kom selskabet ud med et underskud på ca. 1,1 mio.kr. mod et minus på 792.000 kr. året forinden. 

De 5 Gaarde har de to markante skikkelser Troels Holch Povlsen og HKH Prins Joachim i ejerkredsen og bestyrelsen, og ledelsen forventer bedre tider forude. 

"Der forventes en positiv udvikling i selskabets aktiviteter i det kommende år", står der i den korte ledelsesberetning. 

Siden 2002 har De 5 Gaarde produceret og solgt f.eks. købmandsvarer, øl, spiritus, marmelader, olier, konfekture og andre specialiteter.

Fra at have været et samarbejde mellem 5 godser og herregård er samarbejdet i dag udvidet til flere danske gårde og produktioner. 

Ifølge CVR-registret ejer Bestseller-grundlægger Troels Holch Povlsen knap 77 pct. af selskabet, mens HKH Prins Joachim ejer den resterende andel.      

Opdateret 28. nov 2022