Tulip vil hente vækst ved produktudvikling
Tulip Food Company sætter nytænkning og innovative, tidssvarende produkter på dagordenen for at løfte væksten.
Fødevarevirksomheden tog ganske vist et gevaldigt spring på 31 pct. i omsætningen i regnskabsåret 2016/17, men den vækst kan henføres til en enkelt hovedfaktor, nemlig at Tulip i 20167 overtog salget og produktionen af fersk kød til det danske marked fra Danish Crown.
Danmark og flere andre europæiske markeder er præget af lav forbrugsvækst, og værdien i kategorierne presses af kampagnesalg af mærkevarer og kædernes fokus på private label. Hertil kom i 2017 stigende råvarepriser og et vejrlig, der absolut ikke gjorde meget godt for grillsæsonen.
Tulip Food Company skriver i sin ledelsesberetning i det nye årsregnskab, at der er afgørende for selskabets fortsatte vækst, at man lancerer nye forbrugervenlige og tidssvarende produkter.
Driftsresultatet blev 138 mio. kr., hvilket er en nedgang på 40 pct. i forhold til foregående regnskabsår.
I 2017/18 forventer Tulip en mindre stigning i omsætningen og et resultat på niveau med det seneste årsregnskab.