Tjener penge på bæredygtig udvikling

Leverandører 26. apr 2018 -
This describes the image
Peter Larsen Kaffe arbejder aktivt med at skabe nye forretningsmuligheder gennem bæredygtige og innovative projekter. Foto: Peter Larsen Kaffe
Skrevet af: Henrik Denman

Dansk Industri har udvalgt 21 virksomheder, der kan være med til at løse nogle af verdens største udfordringer – og samtidig gøre en god forretning. Det gælder udfordringer som klimaforandringer, urbanisering og mangel på rent drikkevand.

Peter Larsen Kaffe A/S er med i projektet og har fokus på at håndtere fattigdom og den massive urbanisering i Afrika, hvor de finder deres leverandører af kaffebønner.

– Mange unge afrikanere rejser til byerne for at finde arbejde. Som kaffeproducent er det vigtigt for os, at lokal viden om dyrkning af kaffe ikke går tabt. Vi håber, at projektet kan vise os nye veje til at uddanne den unge generation af landmænd og give dem gode muligheder for at brødføde sig selv og deres familier i kaffeplantagerne. På den måde bevarer vi grundlaget for vores forretning og bidrager samtidig til FN’s verdensmål nr. 4 om at sikre uddannelse for alle, siger udviklings- og kommunikationschef Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe A/S.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?