Tilbudsugen introducerer side med øko-tilbud
Økologiske varer udgør efterhånden en stor del af kædernes markedsføring, og flere kæder gør meget ud af at profilere sig på dette. Nu har tilbudugen.dk lanceret et undersite til tilbudsugen.dk, hvor kunderne kan søge specifikt efter økologiske varer.
En undersøgelse, som tilbudsugen.dk har foretaget via kundepanelet blandt 1332 forbrugere om deres holdninger til indkøb af økologi, viser, at 32 pct. af forbrugerne kigger specifikt efter tilbud på økologiske varer i dagligvarekædernes tilbudsaviser. Flere end otte ud af ti siger, at kæderne i høj eller rimelig grad er gode til at synliggøre de økologiske tilbud i aviserne.
Byder ugen ikke på tilbud på en given vare i den økologiske version, bliver kunden ført videre til tilbud på den konventionelle vare.
Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk
Kilde: Kundepanelet.