Shitstorm: Thisted Bryghus vil alligevel lave private label-øl til politiske partier

Leverandører 25. okt 2021 -
This describes the image
Thisted Bryghus Foto: Thisted Bryghus
  • Bryghuset vil også i fremtiden lave øletiketter til alle kunder uanset politisk ståsted. Nye Borgerlige har fundet andet bryghus

Skrevet af: Søren Tougaard

Det faldt kunder og aktionærer i Thisted Bryghus så meget for brystet, at bryggeriet ville lave private label-øl for Nye Borgerlige. 

Adm. direktør Aage Svenningsen meddelte efterfølgende på Facebook i lørdags, at Thisted Bryghus vil stoppe for al produktion af private label til politiske partier i fremtiden. 

Søndag udsendte bestyrelsen i Thisted Bryghus imidlertid en pressemeddelelse med det klare budskab om, at bryggeriet alligevel vil betjene alle kunder i fremtiden, uanset politisk ståsted.

- Det er med stor opmærksomhed, vi i bestyrelsen for Thisted Bryghus, har erfaret en voldsom reaktion på effektueringen af en ordre, ordret via Bryggeriets ”private labels” koncept, af et dansk politisk parti. Ledelsen/direktionen på Thisted Bryghus lavede et forhastet og forkert opslag på vores Facebook-profil. Det er derfor blevet bestyrelsens opgave at rede trådene helt ud i den her sag. Bestyrelsen bakker fortsat 100 pct. op omkring ledelsen og direktionen i Thisted Bryghus. Bestyrelsen ønsker ligeledes, at konceptet ”private labels” fortsætter til glæde for bryggeriet og de mange kunder som benyttet sig af dette koncept, står der i pressemeddelelsen. 

Sagen har fået stor omtale i weekenden, hvor flere politikere på tværs af rød og blå blok også har ytret sig undrende over bryggeriets ageren. 

Thisted Bryghus kommer dog i denne omgang ikke til at lave private label-øl for Nye Borgerlige.

Partiets formand Pernille Vermund glæder sig over, at bryggeriet i fremtiden gerne vil lave øletiketter til politiske partier, men til Ritzau fortæller hun, at partiet i stedet har sagt ja til et tilbud fra Nibe Bryghus.  

 

 

Opdateret 25. okt 2021

Vil du vide mere?