Større marked for kødfri retter

Leverandører 17. nov 2017 -
This describes the image
Foto: Colourbox
Skrevet af: Henrik Denman

Forbrugernes interesse for at spise mindre kød eller slet ingen kød vokser, men forbrugerne savner et større udvalg af vegetariske færdigretter i butikkerne.

Efterspørgslen efter færdigretter uden kød har været stigende i de senere år, men en ny undersøgelse tyder på, at supermarkederne stadig er bagud med at imødekomme det voksende behov.

Det viser en omfattende undersøgelse, som er foretaget af det svenske analysefirma Smartson for producenten Lazy Vegan.

Undersøgelsen viser, at næsten alle, der jævnligt spiser kødfrit, savner variation i udbuddet af vegetariske færdigretter.

Moderne forbrugere føler sig ofte presset på tid, og ligesom forbrugerne generelt har vegetarer og veganere ikke altid lyst til at bruge lang tid på madlavning.

Udvalget

I undersøgelsen er mere end 11.000 svenskere spurgt om deres spisevaner og indkøbsmønstre.

Af de adspurgte spiser 6.600 forbrugere, svarende til 60 pct., vegetarisk flere gange om ugen, og 21 pct. spiser kødfrit hver dag. Af gruppen på 6.600 er næsten 1.900 blevet spurgt om deres erfaringer med indkøb og tilberedning af måltider.

Af dem tilbereder fire ud af fem gerne måltider, som ikke kræver så lang tilberedningstid, men de oplever på indkøbsturen i supermarkedet, at de ikke har så meget at vælge imellem. De fleste siger, at de savner afveksling i udbuddet af frosne vegetariske færdigretter.

Forbrugerne i undersøgelsen angiver flere grunde til at spise kødfrit.

Mange angiver dyrevelfærd og miljøet som baggrund for, at de spiser kødfrit.

Den mest almindelige grund er dog egen sundhed, og analysefirmaet Smartson konkluderer derfor, at den vegetariske kost skal være både sund og nærende.
Mange forbrugere går således efter, at køderstatninger og måltider indeholder tilstrækkeligt med proteiner.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?