Skandaleramt kødfirma på vej mod konkurs

Leverandører 2. feb 2023 -
This describes the image
Foto: Skare
  • Fund af gammelt kød kan give dødsstødet til Skare Meat Packers i Vejen 

Slagterivirksomheden Skare Meat Packers i Vejen har indgivet begæring om konkurs. Det fortæller virksomhedens tillidsrepræsentant Gunner Herman Straarup til Tv Syd.

Konkursen er på vej efter, at Rema 1000 og Salling Group har afbrudt samarbejdet med Skare Meat Packers.

De to dagligvarevirksomheder stoppede deres indkøb, da det kom frem, at Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg i januar i år fandt 250 ton gammelt kød. Noget af kødet var dateret til 2010 og havde dermed ligget på frys i 13 år.

Kødet blev fundet i et eksternt frysehus, som tilhører Skare Meat Packers.

Kurt Skare og hans datter Gitte Skare Skare ejer flere selskaber gennem forskellige koncernstrukturer; herunder Skare Meat Packers. De to ejer bl.a. pålægsselskaberne Skare Food og Defco.
 

Opdateret 2. feb 2023