Rapport: Kæder tryner leverandører

Leverandører 10. jun 2016 -
This describes the image
|||| Der er flere eksempler på unfair samhandel på det danske marked. Foto: Colourbox|Foto: Colourbox|Hvis butikkerne ikke havde private label, ville de store mærkevareproducenter ifølge rapporten øge deres dominans, og de ville formodes at øge udsalgsprisern
Skrevet af: Henrik Denman

En ny advokatrapport viser, at dagligvarekæderne i flere tilfælde har anvendt unfair forretningsskik i forhandlinger med leverandører.

Undersøgelsen af samhandlen mellem leverandører og handel i Danmark er gennemført af advokatfirmaet Horten på vegne af brancheforeningen Dagligvareleverandørerne (DLF). Undersøgelsen er resulteret i en rapport på ca. 40 sider, som blev præsenteret i København i tirsdags på en konference om fornyelse i dagligvarehandlen, arrangeret af DLF.

– Vi har kigger på eksempler på handelspraksis på det danske dagligvaremarked, og vi har fundet en række eksempler om unfair handelspraksis, som man har valgt at regulere omkring og gribe ind over for i andre europæiske lande, sagde advokat Marie Løvbjerg, Horten.

Rapporten nævner en række eksempler.

Unfair samhandel

Man ser i samhandlen mellem kæder og leverandører krav om, at leverandører medfinansierer kampagner, uden at der er indgået en aftale om det først.

Kæder fremsætter krav om, at leverandører bidrager finansielt til at åbne nye butikker for at få lov til at være i butikssortimentet.

Der er betingelser om strafafregning, som ikke er relateret til de omkostninger, som en skade, en manglende levering eller manglende mærkning har medført, og der er eksempler på meget lange betalingsfrister. I nogle tilfælde handler en forhandling ikke kun om det produkt, der forhandles om konkret, men om hele aftalen. Når man forhandler om det enkelte produkt, kan der samtidig ligge en trussel om, at hvis kæden ikke kan få det, som den vil, opsiger den hele samarbejdet.

DLF opfordrer branchen til at indgå i et tættere samarbejde.

– Vi tror på, at den rigtige vej er et frivilligt kodeks, som skal sikre et effektivt samarbejde. Vi siger også, at hvis vi ikke kan nå dertil, så må man se på nogle af de mange reguleringer, som man har gjort i andre EU-lande. Men vi synes, at det er for voldsomt, siger direktør i DLF, Niels Jensen.

Opdateret 10. nov 2020