Producentpriser på fødevarer fortsætter stimen af rekorder

Leverandører 15. nov 2022 -
This describes the image
Arkivfoto: Valsemøllen - Tabel: Danmarks Statistik
  • Oktober blev ingen undtagelse i den ubrudte stigning i fødevarevirksomhedernes priser til produktion til hjemmemarkedet

Producentprisindekset på fødevarer til hjemmemarkedet rammer i oktober endnu engang en ny rekord og når op på indeks 134,5. Det er 22,9 pct. mere end i samme måned året før.

I forhold til måneden før er stigningen på 1,2 pct.

Dermed viser producentprisindekset fra Danmarks Statistik en ubrudt stigning siden årets start, hvor indekset var på 112,9. Siden er det steget uden undtagelse måned for måned.

De netop offentliggjorte tal viser, at det samlede producentprisindeks for varer steg med 22,3 pct. i oktober i forhold til samme måned sidste år. Dermed er årsstigningstakten faldet med 6,2 procentpoint i forhold til september. 

Selv om producentpriserne fortsat stiger, så er der tale om den laveste årsstigning siden september 2021. Tilbage i august 2022 steg producentprisindekset til sammenligning med hele 38 pct.

Det tydelige fald i årsstigningstakten skyldes primært de seneste måneders fald i energipriserne. Priserne på energiforsyning er således faldet med hele 96.3 procentpoint i forhold til september. 

- Som udgangspunkt forventer vi, at inflationen i producentpriserne vil falde yderligere hen over de kommende måneder. Nedstigningen til mere normale inflationsniveauer bliver dog både lang og snørklet, siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en kommentar til det samlede producentprisindeks. 

Opdateret 16. nov 2022