Som en privatejet mejerikoncern med base i Danmark opererer Uhrenholt på mere end 120 markeder verden over. Fødevareselskabet leverer en bred vifte af egne mærker og private label-løsninger til detail-, engros-, foodservice og industrikunder. 

Det er en forretningsmodel med tilpasningsevne og hurtighed, som i 2022 høster gevinsterne ved at navigere på et turbulent marked.

Omsætningen steg med 540 mio. kr. til 2,97 mia. kr. Resultatet før skat blev på 75,6 mio. kr. mod 72 mio. kr. året før. Bundlinjen landede på 58,6 mio. kr. hvilket er godt fem mio. kr. mere end året før.

- Hos Uhrenholt er vores tilgang til forretning ligetil og bygget på tillid, samarbejde og dynamik. Vores virksomhedsstruktur og kultur giver os mulighed for hurtigt at træffe beslutninger og forbedringer, står der er i årsrapporten.

Ledelsen med adm. direktør Sune Uhrenholt i spidsen havde forventet et resultat før skat i 2022 på 50-60 mio. kr., og det forbedrede resultat var primært drevet af øget omsætning på en høj dollarkurs samt håndtering af forretningsmulighederne i et volatilt marked.

Recession og inflation 

Selskabet forudser et 2023, hvor det igen skal navigere under meget uforudsigelige globale markedsudsigter, der er påvirket af et muligt recessionsmiljø, højt niveau af inflation, høje energiomkostninger og et lavt mælkeforbrug i Europa. 

Derfor er forventningerne til overskuddet til 2023 mere konservative. Men de to divisioner, Consumer og Trading, der udgør Uhrenholts kerneforretning, forventes fortsat at give profitabel vækst med et resultat før skat i niveauet 50 til 65 mio. kr.

Uhrenholt Holding med base i Middelfart er moderselskab for Uhrenholt, der tæller flere udenlandske produktionsselskaber, samt ti mindre handelsselskaber.  I selskabets portefølje af brands finder man blandt andet mærket Emborg.

De seneste tre års overskud på 162 mio. kr. kommer efter et skelsættende 2019, hvor det for tredje år i træk blev til et tocifret millionunderskud.

I 2019 var det nedlukningen og frasalget af koncernens russiske aktiviteter samt en integration af administrative funktioner i Danmark, der var årsag til et større underskud, som dog markerede en vending i forhold til året før.