Pasta-leverandør øger salget
Pasta fylder meget i danskernes måltider, først og fremmest ved aftensmaden, men i stigende grad også som kolde pastaretter til frokost. Det voksende forbrug af pasta gavner toplinjen hos en af de største pastaproducenter, Barilla Danmark.
Omsætningen steg i 2016 med knap tre pct. til 116 mio. kr. Driftsregnskabet gik lidt tilbage til 34,8 mio. kr., mens årets resultat gik fra et minus på 503.851 kr. i 2015 til et overskud på 510.207 kr. i 2016 - en forbedring på godt en mio. kr.
Barilla er en af de førende producenter af pasta, men siden 1999 har virksomheden også ejet Wasa knækbrød. Ifølge årsregnskabet er salget af knækbrød gået tilbage i 2016 både i værdi og volumen, primært på grund af konkurrence fra private label og andre aktører, men alligevel klarede Wasa-brandet sig fint med en vækst på 1,7 pct. i volumen og en øget markedsandel.
Pasta og pastasaucer havde også et vanskeligt år i 2016, men især samarbejdet med Dansk Supermarked trak Barilla-salget frem.
Samlet voksede salget af Barilla i 2016 som følge af et produktmix, der skaber mere værdi.
I 2017 forventer selskabet en stigning i omsætningen både inden for Wasa knækbrød og Barilla færdigretter.