Økologer ser lyspunkter i nye salgstal 

Leverandører 25. aug 2023 -
This describes the image
Foto: Økologisk Landsforening
  • Danskerne brugte i andet kvartal lidt flere penge på at købe økologiske fødevarer.

Efter en større nedgang i salget af økologiske varer, ser Økologisk Landsforening nu mere lyst på fremtiden for salget. Danskerne brugte i andet kvartal i år 0,2 pct flere kr. på at købe økologiske fødevarer.

En opgørelse fra Danmarks Statistik i april viste, at det danske detailsalg af økologiske fødevarer i 2022 faldt med knap tre pct. til 15,5 mia. kr. Nu indikerer nye tal for det økologiske forbrug hos Kauzas husstands-panel, at faldet i det økologiske detailsalg er stoppet.

Trods fremgang i salget målet i kroner og øre, så er mængderne fortsat faldet. De solgte mængder er faldet med 2,6 pct. i april, maj og juni i år sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år, oplyser Økologisk Landsforening på baggrund af tal fra analyseinstituttet Kauzas.

- Der er ikke tale om et u-turn som sådan, men det er en af de første indikationer på, at markedet nok skal rette sig, siger Carsten Ahrenfeldt, der er markedschef i Økologisk Landsforening.

Ifølge Økonu.dk understøttes det budskab af en ny undersøgelse, som Norstat har foretaget for Landbrug & Fødevarer. Undersøgelsen viser, at danskerne forventer at købe langt mere økologi i de kommende år sammenlignet med i dag.

45 pct. forventer nemlig at købe ente ”lidt mere” eller ”meget mindre” økologi sammenlignet med deres forbrug, hvis de ser ét til tre år frem.
 

Opdateret 28. aug 2023