Den 1. januar 2018 trådte der nye regler med tilhørende vejledning i kraft om markedsføring af kosttilskud i Danmark. Med de nye regler er en række nationale bestemmelser blevet ophævet, hvilket medfører en regelforenkling.

Den øgede regelfrihed stiller dog samtidig høje krav til blandt andet detailhandlen, som nu i højere grad skal have et indgående kendskab til de kosttilskudsprodukter, som markedsføres.

Minimums- og maksimumsmængder ophæves

En af de mere markante ændringer er, at minimums- og maksimumsmængder for vitaminer og mineraler i kosttilskud (voksne og børn fra 11 år) nu er ophævet.

For så vidt angår ophævelse af maksimumsmængder er begrundelsen, at værdierne var forældede i lyset af den nyeste viden på området. Fødevarestyrelsen har i stedet i den nye kosttilskudsvejledning indsat vejledende maksimumsværdier. Såfremt et produkts indhold overstiger disse vejledende værdier, skal virksomheden kunne dokumentere sikkerheden. Det kan konstateres, at for en række vitaminer og mineraler er de nye vejledende værdier lavere, end de hidtil gældende lovfastsatte maksimumsværdier. For nogle mineraler er den nye vejledende værdi endda lavere end referenceindtagsværdien (RI).

Det får den konsekvens, at man ikke længere kan tilsætte 100 pct. RI for de pågældende mineraler, hvilket man typisk gør for multivitamintabletter. For enkelte af næringsstofferne er de nye vejledende værdier højere, end de nuværende maksimumsværdier.

Ændringerne stiller krav til detailhandlen

Kosttilskud, der er produceret og mærket før den 1. januar 2020, kan markedsføres i henhold til reglerne i den tidligere bekendtgørelse, indtil lagrene er opbrugte.

Generelt set er jeg positiv overfor ophævelse af nationale kosttilskudskrav, da det som udgangspunkt bør lette byrderne for de danske virksomheder, og det vil generelt lette mulighederne for handel på flere markeder.

Der er dog også visse kontrolmæssige udfordringer i forbindelse med ændringen af kosttilskudsreglerne. De nye regler betyder, at man ikke længere kan læne sig op ad lovfastsatte grænseværdier. Derfor stilles der store krav til både kosttilskudsproducenterne og til detailhandlen, som markedsfører kosttilskud, da man nu i højere grad skal have et indgående kendskab til det kosttilskudsprodukt, man markedsfører og den underliggende dokumentation.

Såfremt de markedsførte kosttilskud indeholder næringsstoffer i mængder, der er højere, end de vejledende værdier, kan det blive en udfordring at kunne dokumentere overfor Fødevarestyrelsens kontrollanter, at produkterne er sikre at indtage for forbrugerne. Som kosttilskudsvejledningen er udformet, gives der ikke meget vejledende information om dokumentationskravene.

Jeg ser gerne, at Fødevarestyrelsen giver uddybende information om, hvilken dokumentation Fødevarestyrelsen vil acceptere som grundlag for at vise, at et givent kosttilskud er sikkert at indtage.

Gives der ikke yderligere information herom, kan det resultere i, at producenter og/eller detailhandlen ikke ”tør” bevæge sig uden for de vejledende værdier. På den måde kan de vejledende værdier få virkning som lovfaste værdier, hvilket næppe var hensigten med ændringen.

Det er min umiddelbare vurdering, at de nye regler i praksis kan bevirke, at en stor del af multivitaminpille-produkterne på markedet vil skulle reformuleres indenfor to år.