Nul vækst hos leverandørerne
Mærkevareleverandørerne oplever fortsat et marked uden vækst i Danmark.
Dansk Handelsblads analyse af regnskaberne fra 78 dagligvareleverandører viser, at de samlet kom gennem 2016 med en ganske beskeden vækst. Samlet set fik de 78 virksomheder en vækst på 0,5 pct.
Tallene fremgår af Dansk Handelsblads årlige regnskabsanalyse over dagligvareleverandørerne, som bliver offentliggjort i magasinet Hvem er hvem. Det udkommer i uge 6 2018.
Selv om nogle leverandører fik halet en vækst i land, bl.a. gennem opkøb, er dagligvarebranchen præget af fortsat lav vækst.
Dansk Handelsblad tal bakkes op af tal fra analysefirmaet Nielsen. I en analyse af dagligvaremarkedet fastslår Nielsen, at fornyet vækst er en stor udfordring fra branchen.
Nielsen vurderer i analysen, at det for leverandørerne på en marked præget af lav vækst er vigtigt at holde øje med produkter og trends, som forbrugerne er villige til at betale ekstra for.
Desuden skal leverandørerne kigge nøje på deres strategi for promotionaktiviteter.