De seneste år har danskerne i tiltagende grad valgt at spise ude - både i kantiner og på restauranter, mens væksten i det hårdt konkurrenceprægede dagligvaremarked har været sat i stå.

Den udvikling har cornakrisen vendt helt op og ned på - i hvert fald for en tid.

Forbrugerne køber ind i dagligvarebutikkerne og i onlinesupermarkederne, der stort set alle melder om markant vækst.

Analysebureauet Nielsen har netop opgjort salget i dagligvarebutikkerne for de fem uger fra nedlukningen til og med påskeugen, og i den periode har danskerne købt 9 pct. mere end i de fem tilsvarende uger i 2019 (uge 11-15 2020 vs. uge 12-16 2019).

Nielsen-tallene viser, at danskerne i højere grad end vanligt købte ind til påske i weekenden op mod påsken. Dette til trods for, at de store dagligvarebutikker på grund af coronakrisen havde fået dispensation til at holde åbent på to helligdage.

- Når vi sammenligner påsken 2020 med 2019, ser vi en høj vækst i ugen op til påske, mens selve påskeugen på trods af et øget antal åbningsdage havde nogenlunde samme løft som i 2019. Der er altså en del, der tyder på, at danskerne i højere grad end i 2019 købte ind til påske i palmesøndag-weekenden. Nok fordi vi har vænnet os til krisen og er begyndt at planlægge vores indkøb mere, siger Rasmus H. Sarauw-Nielsen detailanalytiker og leder af Nielsens marketing og kommunikation i Norden.

Ifølge Nielsens rapport "Hvordan COVID-19 ændrer forbrugeradfærden” siger 18 pct. af danskerne, at de handler meget sjældnere nu.

Gennembrud i nethandlen?

Nethandlen med dagligvarer er under krisen øget markant, efter at den ifølge Dansk Erhverv kun er vokset fra 1,7 pct. af de danske husholdningers dagligvareforbrug i 2016 til 2,6 pct. i 2019. Det svarer ifølge erhvervsorganisationen til ca. 4 mia. kr. i 2019.

Hvor stor en del, onlinehandlen reelt udgør i dag, er det ikke muligt at sætte tal på, ligesom det er svært at vide, hvor meget større den kunne være, hvis ikke kapaciteten satte en stopper for væksten.

Men ifølge adm. direktør i FDIH, Niels Ralund, betyder de voldsomme vækstrater, at den digitale dagligvarehandel har fået det folkelige gennembrud, som branchen længe har ventet på.

- Dagligvarehandlen har længe været e-handlens joker, fordi potentialet er så enormt. Vi har dog ventet længe på, at danskerne over en bred kam skulle tage muligheden til sig, men det ser vi så i voldsom grad nu, siger Niels Ralund i et nyhedsbrev, hvor han også vurderer, at "det ikke blot er et midlertidig gennembrud, som vil forsvinde".

Johan Sjöstrand, President West, Central Europe and Pacific Zone, Nielsen, siger i Nielsen-rapporten, at "jo længere krisen varer, jo større er sandsynligheden for, at de nye forbrugsmønstre sætter sig fast som nye rutiner og vaner".

- Dette skaber mange nye muligheder for de virksomheder, som kan agere hurtigt. Virksomhederne inden for dagligvarebranchen bliver nødt til at skabe en bedre digital kundeoplevelse for forbrugerne. Her kan automatisk varebestilling være en mulighed for at fastholde forbrugerne online med løsninger, som letter arbejdsbyrden ift. indkøb af de varer, som forbrugerne har et konstant forbrug af, siger Johan Sjöstrand.

Køber forkælelse

Danskerne køber ikke alene flere varer i supermarkedet. Nogle forbrugere køber også den forkælelse, som de i øjeblikket ikke kan få ret mange andre steder, i supermarkedet.

- Danskernes forbrug ændrer karakter, og vi vil se en øget polarisering. For dem, som mister deres job eller som frygter det, vil vi se en ændring i forbruget, hvor kun det mest nødvendige købes til den lavest mulige pris. Omvendt sidder der også en del danskere derhjemme med sikre jobs og disponibel indkomst. Danskere, som nu ikke går ud og spiser, ikke går i biografen, teatret, til koncerter eller på museer, og som heller ikke rejser så meget, som de plejer. De har de penge, som de plejer at bruge i serviceindustrien, og som nu kan bruges på luksus derhjemme, siger Rasmus H. Sarauw-Nielsen.

En del af den luksus, som den gruppe danskere tillader sig, ender dog ikke i dagligvarehandlen. Hver fjerde dansker siger ifølge Nielsen-rapporten, at de oftere end før coronakrisen benytter sig af take-away. Det er især de yngre generationer fra 19 til 29 år, der bestiller mad udefra.

I alt 20 pct. af danskerne får på den ene eller anden måde mad leveret til hjemmet oftere eller meget oftere end før krisen.

Der er dog også danskere, der af frygt for smitten har fravalgt mad, leveret udefra.

Salgsudvikling uge 11-15 2020 vs. samme periode 2019:

Mel: 187

Ris: 148

Pasta: 140

Grøntkonserves: 132

Chokoladeplader: 121

Kaffe: 115

Pålæg: 115

Ost: 114

Rødvin: 103

(Kilde: Nielsen)