Flere danske ministre har de seneste uger på skift med dagligvarekædernes topchefer garanteret, at trods den frembusende coronaepidemi er varer nok i butikkerne.

Hvis det skal holde stik, er det nødvendigt for dagligvareleverandørerne at tænke endnu længere frem, end de plejer; for ude på fabrikker, lagre og i administrationerne kan corona-virussen også slå ned.

- Ingen kan bare gøre, som de plejer. Siden weekenden (14.-15. marts, red.) har vi holdt løbende digitale møder med vores medlemmer for at sikre, at de hele tiden er et skridt foran corona-epidemien. De skal have beredskabsplaner på alle niveauer, siger adm. direktør for Mærkevareleverandørerne MLDK, Niels Jensen.

Han siger, at det lige nu fungerer godt derude.

- Men vi skal være forberedte på, at corona-krisen ifølge myndighederne ikke har toppet endnu, siger Niels Jensen.

MLDK er løbende i kontakt med medlemmerne for at få status på leveringssikkerheden: Ingen af leverandørerne har lige nu akutte udfordringer, hvad angår leveringer.

Er der en med truckcertificat?

Møderne med leverandørerne er sket på tværs af virksomheder med udgangspunkt i funktioner. Der har blandt andet været direktørmøder, møder med salgsdirektørerne, KAM-møder og HR-chef-møder.

- Virksomhederne skal sikre backup på alle funktioner. Hvis den medarbejder, der har kontakten med eksempelvis Coop, bliver syg, er der så en anden, der kan tage over på den funktion? Hvordan ser det ud på ordre-kontoret: Hvis de har fået smittet hinanden, så kontoret bliver lagt ned, er der så nogen til at tage over. På en lille virksomhed kan det være noget så enkelt og konkret, som at der måske kun er én, der har et truckcertifikat, siger direktøren.

Både på it- og HR-området skal der tænkes nyt, når medarbejderne udfører deres funktioner hjemmefra. Opkoblingen eksempelvis via VPN skal fungere, men der skal også tænkes på de medarbejdere, der ikke har så meget kontakt med virksomheden, når de arbejder hjemme.

- På nogle virksomheder fungerer det godt med et dagligt, digitalt møde for alle, siger Niels Jensen.

Kortere holdbarhed

Det er også nødvendigt at kigge på selve forretningen, lyder det fra direktøren.

- Skal man blive ved med at producere hele sit sortiment, og kan der blive problemer med nogle dele af det? Hvad skal virksomheden producere, hvis det bliver nødvendigt på et tidspunkt at prioritere, hvis nogle medarbejdere bliver syge, siger Niels Jensen.

Virksomheden skal være sikker på, at man kan skaffe alle råvarer til produktet, og at der er også emballage til at klare en større produktion af et givent produkt.

- Nogle har allerede begrænset bredden i sortimentet for at kunne følge med. Når der produceres færre linjer, slipper de for konstante omstillinger af linjer, siger Niels Jensen.

Andre har valgt at sætte ekstra gang i produktionen for at være på forkant med udviklingen.

- Vi har været i dialog med retailerne, der må acceptere, at restholdbarheden for nogle produkter er kortere, end de normalt plejer at kræve. Det kan være, at et produkt kun kan holde sig seks måneder og ikke ni, når det kommer ud på hylderne, siger direktøren.

Han tilføjer, at det har detailhandlen taget pænt i mod.

- Vi har også oplevet flere kunder, der viser fleksibilitet og betaler hurtigere end den normale kredittid. Det er med til at sikre, at producenterne har likviditet nok til den øgede produktion, siger Niels Jensen.

Han tilføjer, at ligesom forbrugerne ikke må hamstre, er det vigtigt, at kæderne heller ikke gør det.

- Der skal varer ud i alle dele af landet, og derfor har vi henstillet til, at kæderne bestiller fornuftige volumener. Vi har opfordret vores medlemmer til at benytte en fordelingsnøgle, der svarer til andel en given kæde plejer at bestille. Foran alle er den mest sårbare del af vores foodservicekunderne, nemlig sygehuse og plejehjem, siger Niels Jensen.

Husk innovationen

Niels Jensen erkender, at det kan være svært at tænke langt frem lige nu. Men det er nødvendigt.

- Ingen må glemme innovationen. Lige efter påske skal efterårets lanceringer være klar til præsentation for kæderne. I ugerne 18 til 20 er indmeldelsesvinduet åbent hos retailerne, og da skal producenterne være klar med design, prislister og produkterne skal være meldt ind med ingredienslister til GS1, der blandt andet står bag den internationale stregkode. Det dur ikke at stå til efteråret og sige hov, det nåede vi ikke, siger han.