Medie: Tidligere medarbejdere anklager Skare for systematisk snyd

Leverandører 30. jan 2023 -
This describes the image
Foto: Skare
  •  Slagterikoncernen fra Vejen anklages nu for systematisk snyd af tidligere medarbejdere. 

Skrevet af: Søren Tougaard

Skare Meat Packers befinder sig i et decideret storm af dårlige nyheder. I slutningen af december beslaglagde Fødevarestyrelsen 250 tons kød hos virksomheden, der var op til 13 år samt 3,5 tons kød, der var blevet ommærket fra italiensk til tysk oprindelse.  

Nu har discountkæden Rema 1000 opsagt samarbejdet med Skare og i stedet valgt Danish Crown og Himmerlandskød som fremtidig leverandør.

Alt mens det forlyder fra Skare Meat Packers, at man vil sende dokumentation på sporbarhed til myndighederne, står ti tidligere medarbejdere nu frem i Politiken og fortæller, at Skare Meat Packers systematisk har snydt med, hvor kødet kommer fra. Det sker anonymt. 

F.eks. er polsk kød blevet omdeklareret til tysk, lyder de anonyme anklager.

- Der ingen tvivl om, at det er en virksomhed, hvor der bliver lavet systematisk snyd hele tiden, og alle i virksomheden er klar over det. Nationaliteten på kødet bliver lavet om efter, hvad kunderne ønsker, siger en tidligere chef i Skare Meat Packers til mediet. 

  

 

Opdateret 30. jan 2023