Mars nærmer sig tidligere omsætning
Siden Franklin Clarence Mars grundlagde sin konfekturevirksomhed i 1911, har klassiske mærkevarer med en stærk position på markedet været selskabets ledetråd.
Opbygningen af et sortiment med produkter, der konstant er nummer et i kategorien, har sikret en solid og jævn vækst. Også herhjemme står Mars Danmark stærkt med chokoladebarer som Mars, Milky Way, Snickers og Twix, M&M's, fødevarer som Uncle Ben's Rice og dyremad under mærker som Pedigree og Whiskas.
Det nyeste årsregnskab for 2017 viser en vækst i salget på 3,6 pct. til ca. 477 mio. kr.
Selskabet har i de seneste tre år oplevet en salgsvækst, men det hører med i billedet, at væksten er kommet efter et fald i væksten i 2015. Året før var omsætningen helt oppe på 480 mio. kr.
Driftsresultatet faldt 7,7 pct. til ca. 82 mio. kr., og årets resultat efter skat landede på 93 mio. kr., som er en tilbagegang fra de 69 mio. kr., som blev årets resultat i 2016.
Væksten er hentet i alle kategorierne. I maj 2016 blev Wrigley Scandinavia en del af Mars med sin portefølje inden for konfekture.
Ledelsen skriver i årsregnskabet, at selskabet konstant er i dialog med aktørerne på markedet, ikke mindst detailhandlen, og det ses som helt afgørende for en fortsat succes på markedet.