Kun Coop, Lidl og Aldi bakker i dag op om det internationale sæt af ”spilleregler”, der er udmøntet i ’Supply Chain Initiative’, som har til formål at fremme fair samhandel i fødevareforsyningskæden.

Hos brancheforeningen Mærkevareleverandørerne (MLDK) mener man, at effekten af det frivillige, internationale initiativ herhjemme har været alt for lille på grund af den mangelfulde interesse for at tilslutte sig initiativet i dagligvarebranchen.

MLDK har tidligere efterlyst et fælles kodeks for samhandlen i Danmark, som heller ikke har haft opbakning, og derfor håber brancheforeningen nu, at et muligt EU-direktiv kan bane vej for at genfinde en større balance i forholdet mellem leverandører og dagligvareaktører.

- Vi har ikke tidligere ønsket lovgivning, men et kodeks for, hvordan samhandelsproblemerne kunne løses. Dette ville alt for mange ikke være med til, og det er ærgerligt. Vi er i forvejen et af de få lande i EU, der ikke har kodeks for samhandel, siger brancheforeningens direktør, Niels Jensen.

Længere kredittider

I april i år fremlagde EU-Kommissionen forslag om at forbyde de mest skadelige former for urimelig handelspraksis. De fire forslag fra EU-Kommissionen retter sig alle mod køber og betyder, at køberen ikke må betale sine leverandører senere end 30 dage efter levering af letfordærvelige fødevarer, ikke må annullerer ordrer med kort varsel, ikke ensidigt må ændre vilkårene i en leveringsaftale med tilbagevirkende kraft og heller ikke må kræve, at leverandøren skal betale for ikke-solgte fødevarer.

Forslaget har netop fået stor opbakning i Europa-Parlamentet, og derfor håber Mærkevareleverandørerne også, at forslaget til slut munder ud i et konkret EU-direktiv.

- Leverandørerne bliver mødt af længere og længere kredittider, og vi må blot konstatere, at betalingsfristerne er blevet øget med 27 pct. de senere år. Sådan typer aftaler vil man jo ikke indgå i et normalt samhandelsforhold, og det er et tydeligt tegn på den ubalance, der er kommet mellem leverandører og kæder, siger Niels Jensen.

Han mener, at en af årsagerne til den manglende vækst i dansk dagligvarehandel udmønter sig i, at årsforhandlingerne mellem leverandører og virksomhederne har fået så ensidigt et fokus på pris i stedet for at skabe udvikling.

- Tidligere investerede leverandørerne i en forretning for at skabe vækst, og det gør de ikke mere. Der er alt for ringe fokus på forretningsudvikling i årsforhandlingerne. Det er ”betal nu, og så må vi se, hvad vi kan give dig i løbet af året”. Det er jo ikke et ligeværdigt forhold, og det er den største udfordring.

- Kædernes krav til ekstra tilskud uden modydelse, rammer især de største leverandører, da det jo er beløbet i disse aftaler, der vægter tungest, når indkøberen skal nå sine KPI’er (Key Performance Indicator) fra årsforhandlingerne, siger Niels Jensen.

Skal omfatte alle

Et af flere stridende punkter er, om forslaget fra EU-Kommissionen kun skal omfatte små og mellemstore leverandører med op til 250 mio. euro i omsætning, ca. 1,9 mia. kr., eller om forslaget også skal gælde for de absolut største leverandører som f.eks. Unilever og Nestlé.

Hos MLDK deler man samme holdning som Mærkevareindustriens europæiske brancheorganisation AIM, nemlig at EU-lovgivningen skal gælde alle leverandører uanset størrelse.

- Man har altid mulighed for at sige fra overfor urimelig handelspraksis, men konsekvenserne kan være absolut fatale, ligegyldigt om man er stor eller lille. Det gælder f.eks. også for en stor leverandør, der har produktion i Danmark og henter 35 pct. af virksomhedens omsætning herhjemme. Vi mener derfor ikke, man kun skal begynde at regulere dele af en værdikæde. En lovgivning skal gælde for alle, siger Niels Jensen.

Et andet kritikpunkt, fremført af dagligvareaktører, er, at forslaget griber ind i aftalefriheden mellem samhandlende parter ved at diktere betalingsbetingelser, men Niels Jensen mener, virkeligheden kræver regulering.

- Vi skal naturligvis værne om aftalefriheden, men når der er så stor en ubalance og så mange, der ikke vil acceptere de aftaler, der bliver indgået, er der behov for indgriben. Når man har så meget magt i forhandlingerne i dag, at man kan skubbe problemerne over til modparten, hvorfor så ikke gøre det, spørger Niels Jensen retorisk.

En af de store udfordringer, Niels Jensen peger på, er, at leverandører i dag enten ikke får et forecast eller modtager meget tvivlsomme tal fra dagligvarekæderne, forud for en kampagne. Derfor skal leverandørerne selv vurdere, hvor meget ekstra de vil producere med risiko for, at de får for mange varer på lager, som til sidst ender som madspild.

- Vi skal blive bedre til at løse problemet med madspild i hele værdikæden. Hvis et produkts samlede holdbarhed er 12 måneder fra produktion til sidste salgsdato, skal kæden have varen i ni måneder før sidste salgsdato. Det betyder en masse madspild, hvis varerne f.eks. kun har otte måneder til sidste salgsdato. Derfor skal retailerne komme med langt bedre forecast, specielt med det kampagnetryk, vi har herhjemme.

- Vi mener derfor, at et Unfair Trading Practice- direktiv vil være til gavn for både detailister, leverandører og ikke mindst forbrugerne, siger Niels Jensen.