Leverandør af dybfrost fik igen overskud
Foodserviceselskabet Findus Danmark udvikler og sælger dybfrosne produkter til restauranter, cafeer og kantiner.
Sortimentet består blandt andet af frosne grøntsager, kød- og færdigretter, frosne fisk, brød og kager.
Efter sidste års underskud på ca. 2,2 mio. kr. kan selskabets ledelse igen glæde sig over et plus på bundlinjen på ca. 2,5 mio. kr i 2017/2018-regnskabet, der blev afsluttet med udgangen af september.
Findus Danmark offentliggør ikke selskabets omsætning, men af regnskabet fremgår det, at bruttofortjenesten skrumpede med mere end 3,5 mio. kr. til 11,2 mio. kr.
Her fremgår det ligeledes, at selskabet har formået at nedbringe distributionsomkostningerne med 6,3 mio. kr. på et enkelt år, hvilket er den væsentligste årsag til det forbedrede resultat.