Hver fjerde krone i de offentlige køkkener går til øko-varer

Leverandører 14. sep 2020 -
This describes the image
Foto: Ulrik Samsøe Figen

Salg af økologiske varer til foodservice 2019 udgjorde 11,6 pct. af det samlede salg til foodservice i 2019 mod 10,9 pct. i 2018, skriver Danmarks Statistik.

Til sammenligning lå den økologiske andel i detailhandlen på 12 pct. i 2019.

I kroner steg salget fra 2.351 mio. kr. i 2018 til 2.601 mio. kr. i 2019.

Kolonialvarer blev igen den største varegruppe med 36 pct. af det samlede salg, og stod alene for 41 pct. af den samlede stigning. Næststørste varegruppe er mejerivarer med 30 pct.

Der er dog store forskelle mellem de offentlige og de private køkkener. Således ligger øko-andelen i de offentlige køkkener helt oppe på 23 pct., mens andelen i den private sektor kun er på 9 pct.

Den offentlige sektor aftager dermed en forholdsvis høj andel - 41 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice.

Det er omtrent dobbelt så meget som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice på 21 pct.

Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?