Høj risiko for fugleinfluenza: Nu skal hønsene være inde

Leverandører 23. nov 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Foto: Coop
  • Fortsat stigning af fugleinfluenza i Europa, får Fødevarestyrelsen til at skrue op for trusselsvurderingen

​​For anden gang i denne måned skruer Fødevarestyrelsen op for trusselsvurderingen af fugleinfluenza, og hæver nu vurderingen fra middel til høj.

At risikoen for fugleinfluenza nu er høj, betyder at fugle og fjerkræ fra og med i dag, 23. november, skal holdes under tag og bag hegn, og dermed ikke kan være ude i det fri, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Ændringen kommer fordi myndighederne i EU's medlemslande i første halvdel af november har fundet højpatogen fugleinfluenza i mere end 70 besætninger og mere end 120 vilde i Europa.

Den meget smitsomme fugleinfluenza kan give meget alvorlige symptomer hos fugle, blandt andet, diarré, øjenbetændelse, problemer med vejrtrækning og en høj dødelighed. Kun i sjældne tilfælde kan sygdommen smitte til mennesker, der har tæt kontakt til smittet fjerkræ.

- Alene i år har der været otte tilfælde af fugleinfluenza i besætninger i Danmark, senest i en hobbybesætning i Sønderjylland og på en større kalkunbesætning på Vestsjælland. Når vi dertil lægger, de seneste mange fund i vilde fugle i Europa, vurderer vi, at der er høj risiko for, at smitten hurtigt kan sprede sig til både besætningerne og blandt de vilde fugle. Af hensyn til dyrevelfærden og eksporten, indfører vi derfor nu en række skærpede krav til både hobbyavlere og professionelle fjerkræfolk, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Camilla Brasch Andersen.

Opdateret 23. nov 2022