Det føles allerede som lang tid siden, at det var dåsepant, madspild og aldersgrænser ved salg af energidrikke, der stjal overskrifterne i dagligvarebranchen.

Alligevel er det ikke lang tid siden.

Alle dagsordener er nu ryddet til fordel for coronavirus, der for alvor har ramt Danmark, og påvirker branchen på alle leder og kanter. Onsdag den 11. marts 2020 om aftenen ændrede statsministerens tale situationen for alle, og det er næppe en overdrivelse at tro, at de fleste vil kunne huske billederne af de lange køer ved kasserne mange år frem.

Dagligvarehandlen har på bogstaveligste vis indtaget rampelyset, og har ganske fortjent modtaget ros fra regeringen, myndighederne og befolkningen for dens måde at håndtere krisen på. Et par meget hektiske døgn med hamstring blandt forbrugerne er nu afløst af mere normale tilstande i butikkerne. Der er - heldigvis – ikke mangel på toiletpapir og andre varer, og hvis man skal dømme ud fra forbrugernes indkøbsmønstre, har de tillid til, at den danske dagligvarebranche har styr på forsyningen af varer. Det har været en intensiv periode – og fantastisk at opleve viljen til samarbejde og konstruktive løsninger i alle led af værdikæden.

Ukendt farvand for alle

Krisen har betydet en lang række nye krav og reguleringer for dagligvarebranchen, ofte indført fra den ene dag til den anden. Mange af de nye tiltag griber fundamentalt ind i butikkernes måde at drive forretning på, med tilgange som havde været meget svært at forestille sig for få uger siden. Regeringen har haft mange gode grunde til at gøre det på denne måde, men det har naturligvis også medført væsentlige udfordringer i detailhandlen.

Når udviklingen rykker sig så hurtigt, næsten fra time til time, er det ikke overraskende, at det kræver stor koordineringsevne mellem branchen og myndighederne for at få det til at fungere i praksis. Hygiejnekrav, minimumsareal per kunde og mange andre af coronainitiativerne inviterer næsten til firkantede tolkninger, uden skelen til formålet; At begrænse smittefaren mest muligt, og samtidig muliggøre handel.

Heldigvis har vi mødt en høj grad af forståelse blandt myndighederne for udfordringerne.

Men det er ikke kun de fysiske butikker, der mærker de markante forandringer. Efterhånden som danskerne i højere grad er blevet opfordret til at blive hjemme, er onlineløsningerne eksploderet – her har problemet primært været på kapaciteten. Før krisen udgjorde onlinedagligvarer omtrent 2-3 pct. af den samlede omsætning.

Selv hvis vi virkelig er vidne til en markant adfærdsændring blandt forbrugerne nu, er det ikke realistisk, at der omstilles væsentligt til online fra den ene dag til den anden. Det bliver dog interessant at se hvilke varige effekter coronakrisen får forbrugernes fremtidige adfærd på dagligvareområdet.

Klimakampen fortsætter – i baggrunden

Selvom verden har ændret sig ganske meget på kort tid, fortsætter det vigtige arbejde for et mere klimavenligt samfund. I sidste uge har regeringens 13 klimapartnerskaber i al (medie-) stilhed afleveret deres klimahandlingsplaner. Det gælder også klimapartnerskabet for handel. Og selvom det næppe kommer til at stjæle overskrifterne i de kommende uger, er der kommet en lang række lovende anbefalinger ud af arbejdet.

Blandt meget andet anbefaler partnerskabet regeringen at reformere og effektivisere genanvendelsen af affald i Danmark, etablere fælles emballageprincipper, sikre, at afgiftsstrukturen giver øget incitament til klimavenlige tiltag, og øge oplysningen af borgerne ifht. klimabelastning markant. Det er et meget vigtigt arbejde, selvom det forståeligt nok må indtage en plads på bagsædet, indtil det bliver hverdag igen.

Det er ikke mange måneder siden, at det blev intenst diskuteret, hvorvidt arbejdsløse akademikere skulle (nedværdige sig til at) tage job i detailhandlen. Men det kan meget vel blive en af de gode ting ved krisen, at vi får en tiltrængt respekt for det samfundsvigtige arbejde, leverandører, transportører og medarbejdere i detailhandlen udfører hver eneste dag året rundt.

Nu har hele (den hjemsendte del af) befolkningen, inklusive beslutningstagere oplevet betydningen af at have kompetente mennesker til at holde styr forsyningskæder mv., så samfundet kan holdes kørende i den formentlig største krise, Danmark har oplevet de sidste knap 80 år.