Hver dag ankommer fødevarer til de store haller i Copenhagen Markets i Taastrup – Nordeuropas største engrosmarked for fødevarer. Herfra bliver varerne bragt ud til butikker og restauranter.

I et hjørne af Copenhagen Markets ligger den nye virksomhed Nordic Harvest. Her bliver grøntsagerne dyrket på en måde, der er helt ny ikke bare i Danmark, men på verdensmarkedet.

Nordic Harvests dyrkningsmetode kaldes vertikal farming. Traditionelt bliver grøntsager herhjemme og i udlandet dyrket på marker og i drivhuse uden for byerne. Med vertikal farming er det helt anderledes. Her bliver grøntsagerne dyrket inden døre i en stor væksthal i en by.

Bag den nye danske virksomhed står direktør Anders Riemann. Han forklarer, at Nordic Harvest med vertikal farming melder sig ind i klimakampen.

– Vores mål er at bremse klimaændringerne i naturen.

– Den nye teknologi bliver i stor udstrækning udnyttet til at producere bedre fødevarer, der samtidig mindsker belastningen af jordens ressourcer. Med vertikal farming bruger vi en brøkdel af det landareal og ikke mindst vandressourcer, som traditionelle produktionsmetoder kræver.
Man kan også sige, at med vertikal farming rykker klimakampen ind i forbrugernes køkkener og på restauranternes menukort.

Væksthallen

Når man besøger Nordic Harvests væksthal i Copenhagen Markets, opdager man hurtigt, at der er en verden til forskel i forhold til traditionel grøntsagsproduktion.

Stifter af Nordic Harvest, Anders Riemann, ønsker at få forbrugerne til at spise mere plantebaseret kost og mindre kød og dermed frigøre yderligere landareal. Foto: Henrik Frydkjær

Hos producenten på landet står afgrøderne i lange rækker på store marker eller i drivhuse, og medarbejderne passer afgrøderne iklædt deres praktiske arbejdstøj.

Besøgende får gerne lov til at gå rundt mellem afgrøderne.

Hos Nordic Harvest foregår produktionen i en lukket væksthal. Her må kun medarbejderne gå, og de er alle iklædt hvide beskyttelsesdragter og hætter på hovedet.

Planterne vokser indendøre i vand i stedet for jord, og vandet tilsættes næring. Her sker dyrkningen af afgrøderne i etager for at udnytte pladsen og sikre et minimalt vandforbrug. I stedet for solens lys kommer lyset fra LED-paneler, og CO2 tilsættes luften i væksthallen.

Planterne skal ikke længere kæmpe for at hive vand og næringsstoffer op af jorden eller modstå vind, vejr, svampe, bakterier eller skadedyr. Planterne skal blot fokusere på én ting – at vokse sig store, sunde og smagfulde.

Den nye teknologi bliver i stor udstrækning udnyttet til at producere bedre fødevarer, der samtidig mindsker belastningen af jordens ressourcer, siger direktør i Nordic Harvest, Anders Riemann. Foto: Henrik Frydkjær

På 14 etager dyrkes salaten og krydderurterne i vand i et lukket og kontrolleret miljø, der giver planterne de optimale betingelser for vækst, smag og næringsindhold. Dermed er der heller ikke brug for nogen former for sprøjtemidler.

Anders Riemann siger:

– Fordelen ved vertikal farming er, at man kan gøre det på et meget mindre areal, når man gør det i flere etager, og vi gør det også i et miljø, hvor vi kan kontrollere klimaet meget præcist. 

– Vores mål og vision er at bevise, at man kan trække dele af fødevareproduktionen ind til byerne, dyrke på et meget mindre areal uden at påvirke miljøet og uden udledning af CO2. Kan vi dermed få forbrugeren til at spise mere plantebaseret kost og mindre kød, frigøres der det landareal, som i dag bruges til at lave foder til køer og grise – ud over det landareal, der bruges til at dyrke grøntsager. Denne produktion kan placeres i en hvilken som helst by. 

– Da vi kan gøre det hele året rundt, kan man potentielt både frigøre nogle landarealer i Danmark og landarealer i et land, vi importerer fra. 

Klimakamp i køkkenet

Politikerne taler i dag meget om klimakampen i brede vendinger, men her bliver det meget konkret. Klimakampen rykker ind på butikshylden og på middagsbordet.

– Jeg melder mig ind i klimadagsordenen. Det er ikke politikerne, der kommer til at føre klimakampen. Det er de private virksomheder og forbrugerne i et samarbejde.

Politikerne kan sætte nogle rammer, som gør, at det bliver muligt at accelerere det samarbejde mellem de private virksomheder og forbrugerne. Der er Nordic Harvest gået i front om at elektrificere landbruget på samme måde, som vi er ved at elektrificere transportsektoren. 

– Jeg er uddannet økonom, og jeg er god til at se på store mængder tal og få information ud af det. For syv et halvt år siden var jeg så frustreret over, at ingen gjorde noget ved klimaforandringerne, at jeg blev meget sur. De frustrationer omdannede jeg til energi, hvor målet var at få vores skove tilbage. Hvis vi havde skove på den landbrugsjord, vi har i dag, var der ingen klimaforandringer. Jeg fandt ud af, at vi skulle have skovene tilbage, men vi kan ikke få skovene tilbage, hvis vi ikke kan producere fødevarer, så vi bliver nødt til at producere fødevarer på et mindre areal og dermed frigøre landbrugsarealer til skove. 

Visionen i metroen

Inspirationen til at starte vertikal farming fik Anders Riemann en dag for godt syv år siden. Han havde været i byen og var på vej hjem i metroen, da tanken om at gøre fødevareproduktion bæredygtig slog ned i ham.

Det moderne menneskes rovdrift på jordens ressourcer og klimaforandringerne nagede ham. Man burde finde nye løsninger, der kunne bremse klimaforandringerne.

Dengang, i metroen på vej hjem efter en hyggelig aften sammen med nogle venner, slog det ham, at LED-pærer kunne anvendes til fremtidens fødevareproduktion.

– Det startede alt sammen som en frustration over, at ingen gjorde noget for at bekæmpe klimaforandringerne. Så opstod tanken om, hvordan det gik med LED-lyset.

Spørgsmålet var, om det kunne lade sig gøre at skabe nok fotosyntese med en LED-diode til at dyrke planter indendøre. 

– Det gik op for mig, at vertikal farming kunne være en del af løsningen af bekæmpelsen af klimaforandringen, siger han.

Forskere i USA bekræftede, at han havde fat i den lange ende. Han fik hjælp fra amerikanske forskere til at sætte teknologien sammen. Desuden skulle han finde bygninger, der var egnet til denne produktion, og så skulle han sørge for at sælge varen. Endelig skulle han finde investorer. Efter fire års arbejde, hvor han ikke fik løn og i stedet brugte hele sin opsparing, lykkedes det at finde 50 individuelle investorer, som investerede 62 mio. kr. i projektet.

Bæredygtighed

Projekt Nordic Harvest var klar til test i november 2020, og produktionen gik i gang i marts. 26. april i år startede salget til den første kunde, Salling Group.

– Vi vil gerne forklare forbrugerne, at der er forskel på os og en traditionel økologisk landmand. Vi vil vise, at det er en reelt bæredygtig produktion, hvor der ikke er indgået nogen kompromisser. Hele vores fundament er at bekæmpe klimaforandringen. Vi er ikke en traditionel virksomhed, der har omdannet os en lille smule.

Anders Riemann arbejder nu ihærdigt på at få politikerne til at godkende et bæredygtighedsmærke på linje med det kendte Ø-mærke på økologiske produkter.

- Vi vil gerne have et bæredygtighedsmærke. Begrebet er blevet udvandet, men det skulle være et bæredygtighedsmærke, hvor der var nogle krav, man skulle opfylde. Det er vores ønske. Mærket skal kunne have forskellige gradueringer. Det har vi foreslået, at fødevareminister Rasmus Prehn og Landbrug & Fødevarer bør tænke over. Vi er selv ved at udarbejde forslag til, hvilke krav der bør være til et bæredygtighedsmærke, uden at det kun skal kunne opfyldes af vertikal farming som os.

Nordic Harvest producerer i dag grøntsager, men ifølge Anders Riemann er der ingen grænser for, hvad man kan producere med vertikal farming.

Læs mere i det nye Food Pro.