Helsam mærker øget konkurrence

Leverandører 24. nov 2017 -
This describes the image
Foto: Helsam
Skrevet af: Henrik Denman

Helsam, der er markedsledende inden for helsebranchen, fik et tilfredsstillende resultat i regnskabsåret 2016/17.

Selskabet oplyser ikke omsætningstal. Driftsresultatet gik seks pct. tilbage til 12 mio. kr., mens årets resultat blev 9 mio. kr. mod 11 mio. kr. i 2015/16.

I det foregående regnskabsår indgik en indtægt fra kapitalandele fra datterselskabet Helsam Profil, og ser man bort fra denne ekstraordinære engangsindtægt, er resultatet af Helsams hovedaktiviteter stort set på linje med resultatet i regnskabsåret 2015/16.

Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende.

Helsams hovedaktivitet består i distribution og handel med varer til helsespecialbranchen.

Det sker primært som grossist, men i stigende grad også i detailleddet via franchisebutikker og egne butikker.

Ledelsen er tilfreds med, at Helsam har kunnet fortsætte sin udvikling og vækst i et år, hvor der har været stigende konkurrence fra nære detailhandelsområder inden for kosttilskud og personlig pleje og fra en brancheglidning, der har gjort sig gældende for økologiske varer.

Desuden påvirkes branchen af ændringer i danskernes indkøbsmønster, idet flere køber helsekost fra udenlandske netbutikker.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?