Grønne anprisninger er det nye sort – men der er grænser

Leverandører 14. sep 2021 - 4 min læsetid
This describes the image
Martin Manley Hansen er teknisk og regulatorisk leder inden for fødevarer ved Varefakta. Foto: Varefakta
  • En producent skal have dokumentationen i orden, hvis et produkt får anprisningen ”klimavenlig”

Klimaet er rykket højt op på dagsordenen de seneste år, og selv om det lige nu måske ikke giver sig udslag i handlinger hos alle, er der er nok ingen tvivl om, at bæredygtighed og klimahensyn får større og større betydning, når forbrugerne fylder varer i indkøbskurven.

Derfor er det også helt naturligt, at mange producenter i øjeblikket fortæller, at deres produkt er mere bæredygtigt, klimavenligt, klimasmart eller godt for miljøet.

Men omend man selv er ganske overbevist om, at man har et produkt, der er bedre for klimaet end et andet tilsvarende produkt, er ovennævnte udsagn alt for uspecifikke, lyder det fra Martin Manley Hansen.

Han har titel af teknisk og regulatorisk leder inden for fødevarer ved Varefakta. Martin Manley Hansen er ekspert i de ganske særlige regler der gælder for, hvornår og hvordan man må anprise en vare – både når det gælder sundhed, ernæring og altså den grønne anprisning.

Dokumentationen skal være i orden

Varefakta har netop indledt en række af informative morgenmøder, kaldet Croissant Talks, og det første handlede netop om, hvordan man ikke må anprise sine varer. 18 forskellige sundheds- og ernæringsanprisninger samt grønne anprisninger, som ikke er lovlige, blev gæsterne præsenteret for.

- Det trender i øjeblikket at benytte grønne anprisninger på sine produkter, fordi vi som forbrugere gerne vil købe noget, der er godt for miljøet. Men benytter man en anprisning, hvor produktet fremstår mere miljø- og klimavenlig/grøn, end det reelt set er, er der tale om greenwashing, siger Martin Hansen.

KOMMENDE CROISSANT TALKS

28. sep. Kosttilskud og brugen af influenceres på de sociale medier

26. okt. Hvornår og hvordan skal fødevarer mærkes med oprindelse?

23. nov. Her er reglerne, når du sælger fødevarer online.

14. dec Cirkulær økonomi: Forstå de nye mærker vedr. affald og genbrugaf

Benytter en producent et begreb som klimavenlig om sit produkt, skal virksomheden kunne dokumentere rigtigheden af det generelle udsagn med en livscyklusanalyse. Samtidig skal den livscyklusanalyse vise, at produktet er ”best in class”, da forbrugeren forventer at produktet generelt belaster klimaet eller miljøet mindre end konkurrerende produkter.

- Vi vil dog altid anbefale, at man tilknytter en forklaring til generelle påstande, hvor man konkretiserer de klima- og miljømæssige fordele ved produktet. Det er nemlig svært at dokumentere og vanskeligt for forbrugerne at gennemskue betydningen generelle og umålbare klimapåstande i markedsføringen af produkter, siger Martin Hansen.

- Det kunne handle om måden, det er dyrket på. Er der brugt mindre vand end ved produktion af et tilsvarende produkt, kan man skrive det på emballagen, eller hvis transporten har givet et mindre CO2-aftryk. Det må ikke være til at misforstå for forbrugeren, for så bliver forbrugeren vildledt. Lovgivningen om anprisning gælder også på de sociale medier, så noget så banalt som et #klimavenlig er ulovligt, hvis der ikke medfølger en forklaring eller dokumentation.

- Det er oftest de plantebaserede alternativer, der bærer et udsagn om, at produktet er klimavenligt. Det er ikke kun indholdet, der har forbrugernes opmærksomhed. Der kan også være tale om greenwashing af emballage, siger Martin Hansen.

Fødevarestyrelsen, som Varefakta samarbejder med, har medtaget et kapitel i den nye mærkningsvejledning omkring ”Anprisninger vedr. miljømæssige og etiske forhold”.

Vil gerne vejlede

Varefakta er en almennyttig erhvervsdrivende fond, og Martin Hansen og hans kolleger i Varefakta har ingen forpligtelse til at anmelde ulovlige varer ude på markedet, hvis de møder en anprisning, der er i strid med reglerne.

Varefaktas kernekompetence er at udfærdige varedeklarationer for producenter med udgangspunkt i opskrifterne og stamdata. Det gælder både fødevarer og nonfood. Kravene er på få områder lidt strengere end lovgivningen, og produkter, der er deklareret af Varefakta, får fondens stempel i form af det V-formede logo. I dag er der i Danmark 3300 produkter med V’et.

- Derudover gennemgår vi også deklarationer for andre kunder, der ikke har Varefaktas mærke, siger Martin Hansen. Varefakta foretager også løbende stikprøver blandt de produkter, der har Varefaktas mærke.

- Nogle gange ændrer producenten på opskriften uden at få ændret varedeklarationen, og den går ikke. Der kunne eksempelvis være kommet nye allergener til, siger Martin Hansen. Varefaktas 18 fødevarekonsulenter er også klar til at vejlede deres kunder i, hvordan en anprisning skal udføres for at være lovlig.

Ifølge næstformand for Varefaktas bestyrelse, Niels Karstensen, er det helt relevant for Varefakta som fond at arbejde med, hvordan man kan fortælle kunderne, hvordan et produkt påvirker klimaet.

- Vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed til en eventuel fælles klimamærkning i hele fødevarebranchen, siger Niels Karstensen. Han har en lang karriere i dagligvarehandlen som blandt andet kædedirektør for Føtex Food, Dagli’Brugsen og Fakta samt Dagrofas købmandskæder.