Fremgang for svensk industribager

Leverandører 7. apr 2021 - 1 min læsetid
This describes the image
Foto: Pågen
  • Pågen øger sit resultat marginalt i coronaår

Svenske Pågen, der blandt andet er kendt for industripakkede kanelgifler og sødligt brød på supermarkedernes hylder, leverer endnu en gang fremgang på bundlinjen i det danske regnskab, der netop er offentliggjort.

Resultatopgørelse for 2020 udviser et overskud på 3,4 mio. kr. mod 3,2 mio. kr. i 2019.

Pågen opgiver ikke sin omsætning i Danmark, men bruttofortjenesten er steget fra 9,2 mio. kr. til 9,9 mio. kr.

”Konsekvenserne af Covid-19, hvor mange regeringer verden over har taget beslutning om at ”lukke landene ned”, får stor betydning for verdensøkonomien. Eftersom selskabets hovedaktivitet består i handel med levnedsmidler, er selskabet begrænset påvirket af virkningerne af Covid-19,” skriver ledelsen i den ultrakorte ledelsesberetning.

Opdateret 7. apr 2021