Brancheforeningen Dagligvareleverandørerne har naturligt nok altid haft fokus på dagligvarer. I fremtiden vil man have fokus på mærkevarer, og derfor vil foreningens navn blive ændret til Mærkevareleverandørerne.

Foreningen har traditionelt koncentreret om leverandører til dagligvarehandlen og foodservice. Men leverandørerne sælger i dag deres produkter gennem flere kanaler. Fælles for leverandørerne er mærkevarerne. Derfor går foreningen fra at have kanalfokus til at have fokus på mærkevarerne.

Foreningens direktør, Niels Jensen, forklarer i dette interview om baggrunden for de nye forandringer. Det gælder om at forstå, hvor morgendagens forbrugere er på vej hen, og derfor vil foreningen fremover have to ben at stå på, siger han.

Flere salgskanaler

Den ene del af opgaven for foreningen er at følge medlemmerne ud i de mange kanaler, hvor deres varer sælges.

– Når man ser på udviklingen nu, ser man en kanalglidning. Grænserne mellem kanalerne flyder sammen. Tidligere havde vi et meget adskilt marked for dagligvarer, foodservice, isenkram osv. men i de senere år har vi set, at kanaler flyder sammen. Det er drevet af forbrugertrends og af e-handlen. Forbrugerne tænker ikke på, om de køber deres varer på den ene eller den anden markedsplads.

– Vi tror, at hele den kanalglidning bliver et vigtigt element i fremtiden. Som forening skal vi forsøge at inspirere medlemmerne til, hvilke andre kanaler de skal fokusere på, og hvilke forretningsmodeller der er relevante i de kanaler.

Niels Jensen nævner foodservice som et eksempel. Tidligere spiste forbrugerne enten mad hjemme med råvarer fra dagligvarebutikkerne, eller de gik i byen til spisesteder, hvor foodservicefirmaer er leverandørerne.

I dag er billedet meget mere broget. Nogle spiser mad, de selv tilbereder hjemme med ingredienser fra supermarkedet, andre spiser mad med råvarer fra en måltidskasse leveret til hoveddøren, andre spiser færdigretter købt i supermarkedet, nogle spiser måltider fra takeaway, andre spiser on-the-go, mens nogle finder en restaurant eller en café.

– På det område ser vi en sammensmeltning. Det ser vi også andre steder. Går man ind i et byggemarked, finder man i dag et større sortiment af rengøringsmidler, som man tidligere som noget naturligt ville købe i supermarkedet.

Mange mærkevarer

Den anden del af opgaven for foreningen bliver at følge den del af markedet, foreningen kommer fra – dagligvarekæderne.

– Her finder man ikke bare fødevarer, men også nonfood kategorier. Dem har vi historisk ikke haft samme fokus på, men de har i bund og grund de samme karakteristika som det traditionelle dagligvaremarked. Vores serviceydelser kan være relevante for andre brancher end de traditionelle dagligleverandører, nemlig andre mærkevareleverandører.

– Vi tilpasser nu foreningen for at styrke vores medlemmers og mærkevarernes position i markedet. Vi ser på, hvordan vi som forening kan styrke vores værdi for vores medlemmer. Det kan vi ved at være opmærksom på alle de kanaler, de beskæftiger sig med.

Hvad er DLF's hovedopgaver i dag?

– Vi har fem prioriteringer. Det er for det første mærkevaren og at styrke mærkevarens position på det danske marked. For det andet er det fair samhandel. Det er relevant, uanset hvilken kanal det er. Vi tror på, at når der er en ubalance i samhandlen, er det vigtigt at have en form for regulering, hvis ikke markedet kan regulere sig selv. Vi har hele tiden foretrukket et frivilligt branchesamarbejde. Det ser imidlertid ikke ud til, at vi får det frivillige samarbejde, men så må vi se, hvilke type reguleringer vi kan bruge. Vi har ingen interesse i eller ønske om overregulering, men vi har et ønske om og interesse i at sikre et effektivt marked.

Forbrugerfokuseret

Niels Jensen nævner som det tredje indsatsområde et forbrugerfokuseret samarbejde. Foreningen ønsker fælles projekter, der tager afsæt i forbrugeren og prøver at se på hele værdikæden.

– For det fjerde er der digitaliseringen og nye forretningsmodeller. Man taler om, at der ikke sælges så mange fødevarer på nettet, men i samme åndedrag må vi sige, at måltidsløsninger i den grad købes på nettet. Mens vi alle i branchen har talt om, at det med dagligvarer på nettet aldrig rigtig bliver til noget, så er måltidskasser og måltider pludselig det store på nettet.

– Den femte strategi er en effektiv værdikæde. Alt er effektiviseret, og vi ønsker fyldte lastbiler og vil helst sælge i hele paller, hvor man skal plukke så lidt som muligt. Pludselig skal vi til at omstille os til en ny verden, hvor forbrugeren skal have varen leveret hjem, og vi skal plukke i enheder. Det bliver en helt ny måde at lave logistik på, der ikke kun handler om at gøre det billigst muligt, for det skal vi stadig gøre, men vi skal også have en vifte af serviceudbud, som tilfredsstiller nogle andre behov.

Data og standarder

Hvilken betydning har produktdata og standarder i fremtiden?

– Her er GS1-samarbejdet meget vigtigt. Vi har fokus på en effektiv informationsudveksling, elektroniske ordrer og fakturaer, og i de senere år har vi taget hul på produktdatabaser. Det er særdeles relevant online, for hvis man ikke står med varen i hånden, skal man kunne finde produktinformationen på en anden måde. Her er produktdatabasen det rigtige. Den indeholder i dag traditionelle dagligvarer, men den kan lige så godt indeholde andre produkter inden for f.eks. isenkram og andre brancher. Også her er det naturligt sammen med GS1 at bevæge os over i de nye kanaler.

– GS1 skal både forbinde danske leverandører ud af markedet, så danske leverandører kan dele produktdata til andre lande, og gøre det muligt for internationale leverandører at nå de danske detailhandlere. Derfor er standarder utroligt vigtige for både leverandørerne og handlen.

Hvilken rolle spiller det internationale samarbejde for foreningen?

– Vi samarbejder med den europæiske organisation AIM Europe, der har fokus på mærkevarerne. Her har en styrkelse af mærkevaren stor betydning. Vi har f.eks. gennemført en europæisk nudgingkampagne for at forsøge at ændre forbrugeradfærd. AIM Europe arbejder især på at beskytte mærkevareproducenters rettigheder og kæmpe mod mærkevaresvindel. De mærkevarekampagner, som vi har kørt to gange, er også inspireret af AIM-samarbejdet.

– AIM har gode kontakter i EU, hvor spørgsmålet om fair samhandel står højt. Her læner vi os op ad det arbejde, som AIM har med f.eks. EU-Kommissionen, siger Niels Jensen.