Foodexpo havde lidt flere gæster end ventet

Leverandører 21. mar 2018 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand

I alt 26.178 besøgte fra søndag den 18. marts til i går den 20. marts den ottende udgave af Foodexpo i Messecenter Herning.

Det er lidt flere end de 25.000, som projektleder Carina Kirkegaard forventede og samtidig lidt flere end forrige messe i 2016 med 25.822 besøgende.

Messen bød på udstillinger fra ikke færre end 571 leverandører og producenter af alskens produkter til foodservice og dagligvarehandel, og det er 15 pct. flere end i 2016 – og tæt på rekorden på 580 udstillere i 2004.

Hos ledelsen i MCH glæder man sig over besøgsfremgangen og tre aktivitetsfyldte messedage, der appellerede til alle sanser og tiltrak en bred vifte af fagfolk fra alle grene af fødevarebranchen:

- Der skal lyde en stor tak til de 14 brancheorganisationer, 571 udstillere og de mange besøgende, som sammen har understreget Foodexpos position som et fagligt og personligt mødested for fødevarebranchen, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?