Landets tre største dagligvareaktører Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa er alle uforvarende blevet ramt af fusk med fødevarer de sidste to år.

I 2016 kom det f.eks. frem, at honning ikke altid er, hvad det giver sig ud for at være på etiketten, men kan være tilsat sukker for at fremme fortjenesten hos de kriminelle bagmænd.

Fødevarestyrelsens rejsehold afslørede her falsk honning i fire ud af fem testede honninger fra Scandic Food, som kom fra Kina og som blandt andet blev videresolgt i butikker tilhørende Dagrofa og Dansk Supermarked.

Sidste efterår valgte Coop at fjerne alt økologisk Änglamark-oregano samt Kilic-oregano fra butikkerne.

Det skete efter en test fra Forbrugerrådet Tænk først viste, at fire af 10 testede produkter indeholdt næsten 50 pct. visne blade fra blandt andet oliventræer og soløjetræer, mens Coops egne test på et tysk laboratorium viste et indhold af visne blade på ca. 20 pct.

Svindel eller?

I foråret 2017 fik olivenolie særlig meget medieomtale herhjemme, efter Fødevarestyrelsens rejsehold havde testet 35 prøver af ekstra jomfru olivenolie på et spansk laboratorium.

En opfølgende kontrolprøve viste, at blot ni produkter levede op til den fineste kvalitetsbetegnelse ekstra jomfru olivenolie, mens 16 var klassificeret som jomfru olivenolie.

8 produkter var at betegne som bomolie og dermed af så en ringe kvalitet, at de er direkte uegnet som menneskeføde, mens to produkter var - og stadigvæk er - af ukendt kvalitet.

- Det kom bag på os, at der var så mange, der faldt igennem testen. Normalt vil man betegne et sådan omfang som svindel, men tre flasker fra samme batch viste både bomolie, ekstra jomfru olivenolie og jomfru olivenolie. Så man kan ikke per automatik sige, at der er tale om svindel, fortæller Michael Rosenmark, chef for Fødevarestyrelsens rejsehold.

Grunden til Michael Rosenmarks forbehold i sagen om olivenolie skyldes den omstændighed, at olivenolie klassificeres af et smagspanel af professionelle, erfarne eksperter, der skal bedømme olivenolie ud fra flere parametre. Og efterfølgende kan kvaliteten været blevet påvirket af flere forhold som f.eks. lys, varme og kulde.

- Danske virksomheder havde købt olivenolie som ekstra jomfru olivenolie, hvad det i de fleste tilfælde viste sig ikke at være. Svindel er en mulighed, men det er ikke klokkeklar svindel, som i andre tilfælde. At produktet klassificeres ud fra smagstest giver en helt særlig udfordring og gør det svært for importører at kontrollere, siger Michael Rosenmark om sagen.

Høj selvjustits

Fødevarestyrelsens rejsehold har optrevlet svindel med fødevarer over hele landet siden 2006. Danmark har også internationalt ry for at have en ekstraordinær indsats, når det gælder fødevaresikkerhed og kvalitetskontrol.

Om sagerne har taget til i omfang, har chefen for rejseholdet svært ved at kunne dokumentere, men sagerne er blevet mere sofistikeret, mener han.

- Det er svært at sige, om sagerne er blevet flere. Der er nogle store mørketal gemt i alt det, vi ikke ser. Vi har fået bedre analysemuligheder og vores laboratorier kan mere og mere, men fødevarerne bliver til gengæld også mere og mere komplekse i forhold til, hvad de indeholder, siger Michael Rosenmark.

- I Danmark er der en høj selvjustits blandt virksomhederne. Gennem vores Smiley-ordning får hele verden det jo at vide, hvis der sker overtrædelser. Det betyder, de mister kunder fra dag 1, så jeg har en naiv tro på, at vores system fungerer. Dagligvarekæder og importørerne bruger også rigtig mange ressourcer på at kontrollere deres leverandører og får selv foretaget test, uddyber han.

Udøver kritisk kontrol

Sidste år blev både Dansk Supermarked og Dagrofa ramt af den omtalte olivenolie-sag, efter test havde fundet kvalitetsforringelser i ca. 75 pct. af alle 35 påståede ekstra jomfru olivenolie.

Hos Dagrofa havde man to olivenolier, som burde havde været ekstra jomfru, men hvor Fødevarestyrelsens kontroltest "kun" kunne klassificere de to produkter som jomfru olivenolie.

- Risiko for fødevaresvindel er noget, som indgår i vores kvalitetsstyring og -kontrol. Tidligere har fødevarekontrol været primært fokuseret på mikrobiologiske, kemiske og fysiske risici. Men det er ikke længere nok. Der er desværre virksomheder, som bevidst svindler med fødevarer. I langt de fleste tilfælde er fødevaresvindel heldigvis sikkerheds-mæssigt "harmløst", men hverken vi eller vores kunder skal snydes, siger Karin Frøidt, koncernkvalitetschef hos Dagrofa.

Karin Frøidt mener ikke, fødevaresvindlen er blevet mere omfattende de senere år.

- Jeg tror egentlig ikke, at der svindles mere end tidligere, men svindlen er blevet mere avanceret, og derved også sværere at opdage. På den anden side er der kommet meget større fokus på fødevaresvindel de sidste 5-10 år, så der opdages svindel, som måske tidligere ikke blev opdaget, siger hun.

Som alle øvrige dagligvareaktører herhjemme udøver Dagrofa kritisk kontrol med sine leverandører, og kontrollen er ikke blevet mindre kritisk i takt med, at koncernen har øget mængden af private labels.

- I Dagrofa forholder vi os kritisk til de varer, vi køber, og de leverandører som vi har samarbejde med - i særdeleshed vores private label varer og de producenter, som fremstiller disse til os. Vi har fuld indsigt i recepter, ingredienser og processer. Og vi kan til enhver tid komme på tilsyn i produktionen og forlange analyser. Vores kontrol er naturligvis risikobaseret, og vi fokuserer indsatsen der, hvor risikoen er størst og hvor svindlere vil være mest fristede til at snyde, fortæller Karin Frøidt.

[Faktaboks]
Fødevarestyrelsens Rejsehold
Rejseholdet blev etableret i 2006 efter en række skandaler med salg af for gammelt kød. Rejseholdet opererer i hele landet og er sammensat af specialiserede medarbejdere indenfor efterforskning, fødevarer, regnskab og jura.
Kilde: Fødevarestyrelsen

[Faktaboks]
OPSON
Operation OPSON er en international aktion rettet mod salg og produktion af forfalskede og underlødige fødevarer koordineret af Interpol og Europol. Formålet er at bekæmpe svindel på fødevareområdet og styrke samarbejdet på tværs af grænserne. 61 lande deltager i OPSON verden over.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet