Lige før jul blev repræsentanter for EU-Parlamentet, Kommissionen og Rådet enige om et kompromis, der i første omgang skal munde ud i et EU-direktiv og senere - i 2021- i national lovgivning.

Direktivet skal danne ramme og regler for en fair samhandel mellem dagligvareleverandører og dagligvarekoncerner.

Om kort tid skal medlemslandene stemme om forslaget via Rådet, og den danske Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen stemmer ja, selv om Danmark ikke har ønsket en regulering ved lov.

- Vi havde foretrukket et frivilligt initiativ i stedet for regulering. Derfor har det også været vigtigt for regeringen i forhandlingerne, at reguleringen ikke blev alt for tung og omfattende. Det har også været vigtigt, at forslaget tager hensyn til den danske andelsbevægelse, som jo netop styrker landmændenes position i fødevarekæden, ligesom det har været vigtigt med et kompromis, der passer til det danske administrative og juridiske system. Det har vi langt hen ad vejen haft held med at få tilpasset. Derfor kan vi støtte det indgåede kompromis, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Direktivet skulle fra begyndelsen være en støtte til de små og mellemstore landbrug i Sydeuropa, men efter en tur i Parlamentet blev forslaget udvidet og skulle stort set dække hele branchen med 50 områder.

I det endelige kompromis er kun 16 punkter - herunder betalingfrister - og de største leverandørvirksomheder med en årsomsætning under 350 mio. Euro/2,6 mia. kr, er ikke dækket af direktivet.

Læs også: I fremtiden styrer EU-regler dagligvarebranchens samhandel