Den 29. september er Danmarks første officielle madspildsdag. Sidste år fik kampen mod madspild blandt andet en række fødevareproducenter til at tilføje ”ofte god efter” til datomærkningen ”bedst før.” Og det er et budskab, danskerne har taget til sig.

I en ny undersøgelse lavet af Epinion på vegne af Karolines Køkken spørger køkkenet danskerne, hvad de gør for at mindske deres madspild i hverdagen.

Her svarer 40 pct., at de spiser mad, der ifølge mærkningen er for gammelt, hvis det ser fint ud. Samtidig svarer hver tredje (35 pct.), at de ofte vælger at købe madvarer, der er tæt på udløbsdatoen.

Det er meget positive signaler, mener Tove Færch, leder af Karolines Køkken.

En stor del af den mad, vi smider ud, kan nemlig sagtens holde sig længere, end hvad datomærkningen lader os tro.

- De fleste frygter at gribe fat i en skive muggent brød eller at hælde klumpet mælk på havregrynene, og derfor er vi ind i mellem lidt overforsigtige med madvarer, der har overskredet datomærkningen. Men det er ærgerligt, for en stor del af de madvarer, der har overskredet udløbsdatoen, kan sagtens bruges alligevel. Derfor skal vi have flere danskere med på vognen og blive bedre til at vurdere, om madvarerne stadig kan spises, selvom datoen er overskredet. Her ligger nemlig et stort potentiale for at reducere de 44 kilo mad, hver dansker i gennemsnit smider ud hvert eneste år, siger Tove Færch.

Datoen siger ikke alt

Brød, pålæg og grøntsager er de tre råvarer, danskerne oftest smider ud, ifølge Karolines Køkkens befolkningsundersøgelse.

Her fortæller danskerne, at hovedårsagen til, at de smider mad ud, er, at det er blevet for gammelt.

Men ifølge Tove Færch kunne noget af maden være reddet fra at ende i skraldespanden, hvis vi altså bliver bedre til at se, smage og lugte til vores madvarer, før vi smider dem ud.