Fairtrade fortsætter med at have vækst
Det samlede salg af Fairtrade-produkter nåede på verdensplan i 2016 mere end 58 mia. kr.
Interessen for at købe Fairtrade-produkter vokser også i Danmark. Sidste år steg salget herhjemme med ca. 17 pct., oplyser Fairtrade Danmark i en pressemeddelelse.
Stigningen betyder, at hver dansker købte for ca. 151 kr. i 2016, og det er en stigning på ca. 20 kr. sammenlignet med 2015.
Fairtrade International fortæller i sin netop offentliggjorde årsrapport, at Fairtrade fortsætter med at innovere og vokse efter mere end to årtiers eksistens.
Det gælder i forhold til at skabe mere fair indtjening for bønder og arbejdere, introducere nye måder, som kommercielle partnere kan involvere sig i Fairtrade på, og at sikre, at bønder og arbejdere kan få mere kontrol med deres eget liv.
Organisationen vedtog i 2016 en ny global strategi.
- Vores ambition er, at vi i 2020 vil have opnået en signifikant fremgang i at skabe en leveløn og leveindkomst for bønderne og arbejderne, siger topchefn for Fairtrade International, Dario Soto Abril.