15 mia. kr.

Så meget betalte dagligvareleverandørerne i 2015 for at få deres produkter i kædernes tilbudsaviser og for i det hele taget at få deres varer på hylderne i butikkerne.

Markedsføringsbidrag hedder det, og beløbet er formentlig steget siden 2015, da det blev opgjort af rådgivningsvirksomheden Effectmanager. I hvert fald steg det ifølge samme kilde med 2 mia. fra 2013 til 2015.

Bidraget er stridspunkt hvert år under årsforhandlingerne, og nu kommer det under pres fra en helt anden vinkel: EU.

Markedsføringsbidraget er nemlig blevet et punkt i EU's nye samhandelsdirektiv, og det er leverandørerne rigtigt godt tilfredse med.

- Vi er absolut glade for, at det nu skal vurderes og evalueres, hvad markedsføringstilskuddet går til. Vi vil gerne vide, at pengene går til rabatter, som kunderne får glæde af, og til at drive salget af vores produkter. Ikke til at kæderne kan bygge nye butikker, lyder det fra adm. direktør for MLDK, Mærkevareleverandørerne, Niels Jensen.

Bremser dynamikken

Markedschef i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen, der repræsenterer handlen, mener, at direktivet alene vil medføre øget bureaukrati og trække de i forvejen lange årsforhandlinger ud.

- Det er lidt kækt, når Niels Jensen helt udokumenteret antyder, at markedsføringsbidraget går til nye butikker. Det kan være svært at dokumentere effekten én til én. Ét tilbud kan trække en anden vare med fra samme producent, og der kan være forskel på omkostningerne til markedsføringstilskuddet og værdien af det. Det viser jo bare, at love er rigide og ikke altid til fordel for dynamiske markeder, siger Lotte Engbæk Larsen.

Hun mener, at direktivet i sidste ende vil ramme forbrugerprisen.

- Dokumentation for hver eneste krone vil skabe mere bureaukrati i hele værdikæden, og det er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger Lotte Engbæk.