EU-direktiv: Gør rede for markedsføringskronerne
Når dagligvarekoncernerne hvert år forhandler med leverandørerne om, hvor mange af den enkelte producents varer der skal på hylderne i de enkelte kæder, og hvor synligt de skal stå, er kontrakten sammensat af mange faktorer udover pris og betalingsfrist.
Et nyt samhandelsdirektiv fra EU kommer dog til at styre, hvad der skal stå i kontrakten. Det gælder ikke mindst vedrørende det markedsføringsbidrag fra leverandør til kæde, der skal være med til at dække omkostninger til blandt andet tilbudsaviser, markedsføring på tv og den rabat, som kæden giver, når produktet er på tilbud.
Kæderne skal nemlig fremover dokumentere, hvad bidraget går til, og det glæder MLDK - Mærkevareleverandørernes direktør, Niels Jensen.
- Det, man som leverandør investerer i en kampagne, skal ikke kun have en værdi for kæderne. Vi vil også gerne vide, at markedsføringsbidraget har en værdi for forbrugerne i form af en rabat, og at det virkelig bruges til at drive salget til gavn for både os og kæderne. Derfor er vi absolut glade for, at markedsføringsbidraget er kommet med i direktivet, og at kæderne skal dokumentere, hvordan det bliver brugt. Det sikrer, at pengene ikke i stedet går til nye butikker i kæderne, siger adm. direktør Niels Jensen.
Slut med en hurtig handel
I direktivet, der skal implementeres i medlemslandene i 2021, er markedsføringsbidraget et af en række områder, der "er forbudte, medmindre de forud for aftalens indgåelse er aftalt klart og utvetydigt". Det gælder blandt andet, når "En køber afkræver en leverandør at betale for køberens markedsføring af fødevare- produkter", eller når "En køber afkræver en leverandør at bære hele eller dele af udgiften for rabatter af fødevareprodukter, som køberen sælger via promovering".
Skulle en kæde og en leverandør blive enige om et markedsføringsbidrag, skal kæden ifølge direktivet "udarbejde et skriftligt estimat til leverandøren over omkostningerne (betalinger pr. genstand eller den samlede betaling) og baggrunden for et sådant estimat".
Hvem skal betale?
Lotte Engbæk Larsen, der er markedschef i Dansk Erhverv, mener, at direktivet vil medføre en masse bureaukrati og efter al sandsynlighed give prisforhøjelser til forbrugerne.
- Når man skal dokumentere så meget, trækker det de i forvejen lange forhandlinger ud, og samtidig kan det hindre de hurtige handler, som man kan lave i dag til fordel for både leverandør, kæde og forbruger, siger Lotte Engbæk Larsen.
Hun understreger, at kontraktforhandlinger i sidste ende er et spørgsmål om pris.
- Og stiller man krav til en ting og forbyder andre ting, kommer det bare til at koste noget andet. Og hvor vil man så finde de ekstra kroner? De kan kun findes hos forbrugerne, siger Lotte Engbæk Larsen.
Danmark stemmer ja
Dansk Erhverv mener i det hele taget, at direktivet er unødvendigt, og at det ikke rammer den målgruppe, som var hensigten fra begyndelsen - nemlig de små og mellemstore landbrug i Sydeuropa.
- Fokus er nu flyttet til at beskytte store leverandører og producenter med en omsætning op til 350 mio. Euro eller over 2,6 mia. kr. – så det er ikke just de små landmænd, der er i fokus længere, siger hun.
Både Dansk Erhverv og organisationens europæiske søsterorganisationer, den samlede europæiske dagligvarehandel samt forbrugerorganisationerne har da også udtrykt stor utilfredshed med direktivet, der nu skal endeligt vedtages i EU's institutioner. Den danske Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann- Jensen (V), stemmer ja, selv om Danmark ikke har ønsket en regulering ved lov.