Dansk specialøl oplever ny vækst
Der er optimisme blandt de danske bryggerier, ikke mindst blandt de bryggerier, der fremstiller specialøl.
Dansk specialøl er fortsat i vækst. Danske Ølentusiaster har opgjort, at der nu er 213 bryggerier i Danmark, og specialøllets andel af det samlede salg af øl i Danmark steg fra 5,8 pct. i 2015 til 6,1 pct. i 2016, målt på volumen.
Stigningen svarer til en vækst på fem pct., og 9 ud af 10 bryggerier forventer et øget salg i Danmark.
Bryggeriforeningen har nu tallet for ølsalget klar for 2016, og for ølsalget som helhed var der en tale om en beskeden fremgang i ølsalget på 0,1 pct. Trods den beskedne fremgang hæfter bryggerierne sig ved, at der er en fremgang, og der er en stor tiltro til fremtidig fremgang.
De nye tal vækker jubel hos Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.
"Årtiers faldende ølsalg er stoppet. Der kommer stadig flere, nye bryggerier til, og den danske ølrevolution kan udvikles til en ny, dansk eksportsucces, hvor nye spændende øl udvikles og fremstilles i Danmark," skriver han i en kommentar.