Dansk Salt skifter ud i toppen

Leverandører 20. okt 2020 -
This describes the image

Dansk Salt i Mariager, Nordens eneste saltudvindingsaktør, får ny adm. direktør og bestyrelsesformand. Udskiftningen er sidste skridt i overgangen fra den tidligere hollandske ejer Akzo Nobel til det nye, ligeledes hollandske, moderselskab Nouryon.

Det skriver Fødevarewatch på baggrund af en nyregistrering i CVR-registret.

Den nu forhenværende direktør, Torben Brændgaard, er skiftet til Pindstrup Mosebrug og erstattes af Søren Møller. Som ny bestyrelsesformand er valget faldet på tyske Philipp Polenz fra Nouryon-koncernen, som afløser Nils Corneille van der Plas.

Ifølge regnskabet for 2019 omsatte Dansk Salt for 455 mio. kr., hvilket var en stigning på 16 mio. kr. sammenlignet med 2018. Nettoresultatet viste et overskud på 33 mio. kr. i 2019 mod 6 mio. kr. i 2018.

Opdateret 7. jun 2022