En ny lov for hele EU, der skal sikre rimelige forretningsmetoder over for især mindre fødevareproducenter, har ingen gang på jord. Den vil blot skabe unødige administrative byrder og gøre hele forsyningskæden i dagligvarebranchen mere besværlig.

Så klare er meldingerne fra to forskellige danske erhvervsorganisationer på EU-Kommissionens udspil om en fælles lovgivning for at sikre fair samhandelsregler i branchen.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv har sendt deres svar til EU-Kommissionen på en kommende EU-lov om forsyningskæden.

I svaret fra Landbrug & Fødevarer trækker man på de danske erfaringer. Her går producenter inden for landbruget sammen i kooperative enheder, hvor den enkelte producent kommer til at stå stærkere og kan trække på viden og ekspertise samt forhandlingsstyrke fra den store organisation.

Mere bureaukrati

Den model er ikke helt så udbredt i andre dele af EU, og derfor foreslår EU-Kommissionen da også selv, at en vej frem kan være kooperationer med bl.a. mindre producenter.

Når det gælder regulering via lov, skriver Landbrug & Fødevarer, at man i over 20 medlemslande allerede har indført en eller anden form for initiativ, som EU selv har foreslået, men "svaret ligger ikke i mere EU-lovgivning".

"Kompleks påbudt regulering vil føre til øgede administrative byrder og forsinke en mere markedsvendt branche, som møder stærkere konkurrence fra nye markeder med lavere produktionsomkostninger. Vi er betænkelige ved, at en fælles EU-lovgivning vil øge antallet af bureaukratiske regler og dermed omkostninger over for landbrugsproducenterne uden at øge deres indkomst," skriver Landbrug & Fødevarer.

Ikke effektivt

Dansk Erhverv skriver direkte til EU, at erhvervsorganisationen ikke kan støtte en fælles lovgivning mod unfair handelspraksis.

"Vi tror ikke, at det er en effektiv måde at nå kommissionens mål, hvis man regulerer kontraktforhold mellem forskellige aktører i fødevarekæden."

Dansk Erhverv peger samtidig på, at det kun er få landbrugere, der indgår kontrakt om leverancer direkte med detailkæderne.

Dansk Erhverv opgør den form for samhandel til at være under fem pct.

Derimod bør løsninger rettes målrettet og i en rimelig målestok mod den første del af forsyningskæden, nemlig mellem landbrugerne og deres aftagere, som typisk vil være grossister, der sælger videre til enten butikkerne eller større fødevarevirksomheder.