25 kroner.

Så meget koster en pakke Lurpak smør lige nu i de danske supermarkeder, og det er det højeste beløb for en pakke smør nogensinde. For ti år siden kostede en tilsvarende pakke godt 15 kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Så sent som i 2015 lå den med månedlige variationer omkring 20 kr.

De høje priser er ikke et isoleret fænomen i Danmark, men hænger sammen med en faldende mælkeproduktion og en generel mangel på smør i EU.

Resultatet kan blive, at der kommer til at mangle smør til årets julebag, eller at prisen ryger endnu højere op.

- Det er om foråret, når køerne har fået kalve, at de producerer mest mælk, og da plejer vi at producere smør til resten af året. Men fordi mælkeprisen har været faldende siden 2014, er der nu færre europæiske bønder, der har malkekvæg. Det har fået smørproduktionen til at falde med foreløbig 70.000 ton i år, hvilket svarer til cirka 3 pct. af den normale pro-duktion, siger direktør for Arla Foods råvarehandel, Thomas Carstensen.

Der plejer ifølge Thomas Carstensen at være cirka 100.000 ton smør på EU's lagre, når julen nærmer sig.

- Men jeg regner med, at lagrene vil være tomme, og at produktionen i alt i år vil være faldet med 100-120.000 ton, når vi når jul, siger han.

En tredjedel af fedtet bliver til smør

Thomas Carstensen lover, at Arla vil bestræbe sig på, at der er smør til danskernes julebag, når der de kommende måneder skal tages stilling til, hvordan og hvor den danske mælk skal ende.

I dag sender Arla 70 pct. af det danskproducerede smør ud af landet. Otte ud af ti pakker med smørprodukter på de danske borde kommer fra mejerigiganten.

- Vi skal selvfølgelig dække behovet hos både vores danske og udenlandske kunder, og vi siger i øjeblikket nej til nye markeder, for at sikre dansk smør til jul. Men hvis vi prioriterer at bruge mere af mælkefedtet til smør, går det ud over osteproduktionen, siger Thomas Carstensen.

34 pct. af mælkefedtet fra danske køer endte i 2016 som smør. Andelen har været let faldende siden 2006, da 38 pct. endte som smør. Det viser Mejeriforeningens statistik.

Vaniljekranse eller croissanter?

Der er dog stærke markedskræfter, der kan vinde over Arla-direktørens løfter og bestræ-belser, når han skal vurdere om det danske smør skal ende i vaniljekranse eller croissanter.

På det internationale marked er prisen lige nu dobbelt så høj som for et år siden. Eksempelvis koster industrismør fra Tyskland lige nu 91 pct. mere, og smør fra New Zealand er steget mere end 100 pct. Det fremgår af tal fra italienske Clal, et analysefirma med fokus på det internationale mejerimarked.

Efterspørgslen fra ikke mindst industrien, der blandt andet tæller croissant-bagerne i Frankrig, er høj. Med efterspørgsel følger en endnu højere pris, og hvem vil ikke lade sig friste af en hurtig handel med smør, der sælges i portioner på omkring 25 tons?

- Mellem en tredjedel og en fjerdedel af det smør, der produceres i EU ender i industriproduktionen, og både pris og efterspørgsel er høj, siger Thomas Carstensen.

Det amerikanske smør er kun steget med 22 pct. det seneste år, men i modsætning til smør fra New Zealand, er det amerikanske ikke interessant på grund af høje toldsatser mellem EU og USA. New Zealand kan sælge smør til EU med en nedsat told.

- Men smør fra New Zealand udgør kun cirka 3,5 pct. af de europæiske smørforbrug og vil ikke kunne dække behovet. Derudover stiger prisen i samme tempo, og dertil skal lægges told, siger Thomas Carstensen.