Danish Crown øger baconsalget til Tyskland

Leverandører 11. jun 2020 -
This describes the image
Foto: Danish Crown
Skrevet af: Søren Tougaard

Danish Crowns bacon er stærkt efterspurgt på det tyske marked.

Her har slagterigigantens Europa-afdeling over de fire-seks uger indgået nye aftaler og forbedret flere eksisterende leverandøraftaler på bacon, så Danish Crown nu sidder på halvdelen af alt baconsalg på det kæmpestore tyske marked.

Tilbage i 2013 lå Danish Crowns markedsandel på bacon i Tyskland på 38 pct.

- Vi er lige nu i gang med at onboarde en række større baconordre til vores nøglekunder i Tyskland, og det vil samlet bringe vores markedsandel på bacon op på cirka 50 pct. på det tyske detailmarked. Den positive fremgang på detailmarkedet bliver til dels også matchet på foodservice. Foodservice har været mere udfordret af corona-virus, men vi ser nu også fremgang på det område, siger René M. Olsen, Senior Vice President i Europa-afdelingen i Danish Crown Foods.

Markedsandelen på cirka 50 pct. i Tyskland er både for Tulip-bacon og private label til sammen.

 

 

Opdateret 10. nov 2020