Cocio fortsætter tilbagegang

Leverandører 17. jun 2020 -
This describes the image
Foto: Arla
Skrevet af: Søren Tougaard

Nok har Arla forhåbninger om at gøre den danske chokolademælk til en eksportsucces på især det britiske marked, men det gennembrud lader vente på sig.

For andet år i træk falder Cocio Chokolademælks bruttofortjeneste og lander i 2019 på lige over 70 mio. kr., en tilbagegang på 7,6 mio. kr. i forhold til 2018, mens bruttofortjenesten var oppe på 117,5 mio. kr. i 2017.

Samme udvikling ses på selskabets bundlinje, som gik 4 mio. kr. tilbage sidste år og nu lyder på 19,5 mio. kr. Det er mere end en halvering på to år. I 2017 var Cocios overskud knap 42 mio. kr.

Samtidig forventer selskabets ledelse et yderligere fald i resultat før skat til et niveau mellem 20 og 30 mio. kr., fremgår det af ledelsesberetningen.

"Cocio-brandet er allerede et velkendt og elsket brand i Danmark, og vi ville fortsætte med at engagere forbrugerne og øge relevansen for det yngre segment. Derfor vil brugen af digitale og sociale medier fortsat være stærk", lyder det fra ledelsen.

Opdateret 10. nov 2020