Cloetta køber Candyking

Leverandører 17. feb 2017 -
This describes the image
| Med opkøbet af Candyking har Cloetta styrket sin danske forretning markant. Foto: Candyking|Medlemmer af SuperBrugsen kan "tanke" gratis slik i forbindelse med kædens fødselsdag. Foto: Arkivfoto
Skrevet af: Henrik Denman

Den svenske konfektureproducent Cloetta har købt Candyking, der leverer slik til bland-selv markedet.

Ifølge det svenske fagblad Fri Köpenskap køber Cloetta slikleverandøren for at styrke sin position på markedet og for at ekspandere yderligere.

- Opkøbet af Candyking vil styrke Cloettas position i Danmark, Norge og Storbritannien. Vi vil udvikle Candykings varemærke og udbud af produkter, siger finansdirektør i Cloetta, Danko Maras, til Fri Köpenskap.

Cloetta går også efter at opnå en række synergieffekter, som gradvis skal blive synlige i de kommende år. Det gælder inden for administration, indkøb, logistik, salg og insourcing af produktion.

Candyking blev så sent som i november opkøbt af Dani Evanoff, som nu sælger virksomheden videre til Cloetta.

 

Opdateret 10. nov 2020