Carlsberg investerer i nye forbrugsvaner

Leverandører 3. apr 2017 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Danskernes ændrede forbrugsvaner får nu Coca-Cola til at nytænke hele sit emballagesystem. Coca-Cola vil i fremtiden give butikkerne og forbrugerne langt større valgmuligheder afhængig af den situationen, drikkevarerne skal bruges til.

Coca-Cola opgiver de kendte røde plastbakker og kasser og går over til nye emballagestørrelser og forpakninger. I fremtiden får Coca-Cola langt større fleksibilitet til at levere det brede sortiment af læskedrikke i emballager, der passer til forbrugernes behov.

Derfor har Coca-Colas danske partner, Carlsberg Danmark, netop taget en ny pakkelinje i brug på Carlsbergs store tapperi i Fredericia.

– I de seneste år har vi oplevet, at forbrugernes adfærd ændrer sig. Hvor de tidligere gik i samme retning, hvor alle ville have det samme, oplever vi i dag en langt større variation i deres ønsker og behov, siger Country Manager Charlotte van Burleigh.

Hun forklarer, at stadig flere forbrugere foretager mindre indkøb og har fokus på deres behov her og nu.

– De er også villige til at betale for den komfort, der ligger i at få lige præcis den mængde, der passer til deres behov. Det har dele af detailhandlen allerede spottet, og derfor ser vi i butikkerne et øget antal af mindre indkøbskurve og et stort fokus på f.eks. måltidsløsninger til den travle hverdag, siger Charlotte van Burleigh.

Drikkevarer skal også være en del af den nye udvikling med måltidsløsninger, men det indebærer, at Coca-Cola skal kunne tilbyde sine produkter i forpakninger og størrelser, der taler direkte til den enkelte forbrugers behov.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?