Bedre dialog med de mobile medarbejdere

Leverandører 10. apr 2018 -
This describes the image
Retail24 tilbyder bl.a. demotjenester for kendte mærkevareleverandører.
Skrevet af: Henrik Denman

For leverandører med mobile og fleksible medarbejdere er det en udfordring at sikre en tæt dialog mellem den enkelte mobile medarbejder og kontoret. En app-baseret løsning kan nu styrke kommunikationen mellem medarbejderen og kontoret.

Retail24 er en af de virksomheder, som arbejder med mobile medarbejdere som kernen af deres arbejdsstyrke. Det er en af Nordens største leverandører af salgs- og merchandisingtjenester, demotjenester og POS-materiale.

- Hos Retail24 var traditionelle dialogværktøjer ikke fleksible nok til at imødekomme de arbejdsopgaver, som den mobile medarbejder møder, siger sales director i Retail24, Anders Walther.

– Vi har over 800.000 butiksbesøg hvert år og 1.300 ansatte, som hovedsageligt består af deltidsmedarbejdere med arbejdsopgaver i lokalområder langt fra hovedkontoret i København. Det gør det besværligt at koordinere forskellige indsatser på tværs af arbejdsområder og personale, især i takt med at vores virksomhed er vokset, siger han.

Dansk udviklet app

Den udfordring hjælper en nu, dansk udviklet app på.

Den danske softwarevirksomhed Actimo har udviklet appen, der sikrer, at virksomheden kan sende beskeder direkte til medarbejdernes smarttelefon samtidig med, at der er bedre mulighed for at oplære og følge op på mål.

Appen gør det muligt at skabe en personlig kommunikation mellem medarbejdere og ledere, som mange arbejdspladser mangler.

– De daglige arbejdsopgaver bliver simplificeret, og det giver flere frie hænder, mindre stress og højere performance, siger adm. direktør i Actimo, Eske Gunge.

Opdateret 10. nov 2020